![]() |
||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Spillefilm |
||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Braveheart En storslået historie, som bygger på sagnet om skotten William Wallace, der i 1297 rejste et oprør mod den brutale og samvittighedsløse Edward I. En film om gode helte, onde skurke, imperielystne briter, skotske klaner samt datidens dødbringende sygdomme. |
Robin Hood - den fredløse I middelalderens England under Richard Løvehjertes eksil raser kampen mellem normannere og saxere. Den mytiske figur Robin Hood er sammen med muslimen Azeem netop hjemvendt efter en tilfangetagelse under et korstog. Her opdager han at Sheriffen fra Nottingham har dræbt hans far og overtaget deres land. Robin slår sig sammen med en tyvebande i Sherwoodskoven, og sammen besejrer de den onde sherif. Rosens navn Filmatisering af Umberto Ecos bestseller, der foruden sin rigdom af filosofiske og kirkehistoriske betragtninger om middelalderen også rummer en god kriminalhistorie. Filmens fortælling er koncentreret omkring mordene på en række munke i et norditaliensk, dominikansk kloster. I 1327 ankommer munken William af Baskerville til det skumle og mørke kloster for at opklare de mystiske og uhyggelige mord på munkene. |
|||||||||||||||||||||||||||||||
![]() |
||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Jeanne d'Arc Carl Th. Dreyers mesterlige stumfilm om Jeanne d'Arc, der efter en dom for kætteri og trolddom led martyrdøden på bålet i 1431. Replikkerne i filmen er gengivet ordret efter referaterne af afhøringerne af Jeanne d'Arc. Illustrationer i et fransk håndskrift fra 1300-tallet har været inspirationskilde til dekorationerne og filmens lyse og enkle stil. Kristin Lavransdatter Historien udspiller sig i Gudbrandsdalen i begyndelsen af 1300-tallet, da den 3-årige Magnus Eriksson bliver konge af Norge og Sverige. Den trolovede Kristin møder ridderen Erlend Niklaussønn og forelsker sig hovedkulds i ham. De to må kæmpe imod samfundets moral og modvilje, inden de kan forenes som mand og kone. Liv Ullmann vil med sin filmatisering af Sigrid Undsets roman gengive middelalderens moral og tænkemåde samt den enkelhed, mystik og passion, som hun har mødt i kilder om og fra middelalderen. Det magiske sværd En ny tegnefilm der er frit baseret på middelalderlegenden om Kong Arthur. Den onde ridder Sir Ruber har stjålet det magiske sværd, Excalibur, dræbt Sir Lionel og kidnappet hans kone. Den unge kvinde Kayley, datter af Sir Lionel, drager ud i verden for at bringe sværdet tilbage og dermed redde kongeriget Camelot. |
||||||||||||||||||||||||||||||||
![]() |
||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Det syvende segl Korsridderen Antonius Block vender desillusioneret hjem til 1300-tallets pestramte Sverige. Han har mistet troen og søger efter et bevis på Guds eksistens. I sin søgen udfordres han af Døden med livet som indsats. Bergmans inspiration og filmens apokalyptiske stemning stammer fra de historier, som middelalderens kalkmalerier fortæller, men afspejler samtidig det moderne tvivlende menneskes situation. |
||||||||||||||||||||||||||||||||
![]() |
||||||||||||||||||||||||||||||||
![]() |
||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ørnens øje En spændende dansk børne- og eventyrfilm om den unge kongesøn Valdemar, der under sin fars fravær efterlades på bispeborgen Ravnsborg. Her opdager han ved et tilfælde, at den onde biskop har planer om at myrde kongen og tilrane sig magten. Valdemar støder ind i køkkendrengen Aske, og sammen kæmper de for at redde kongen og hans rige. |
||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Perceval le Gallois Rohmers film om Perceval regnes for at være en af de bedste og mest interessante film om Kong Arthur og gralsridderne. Filmens manuskript bygger på Chrétien de Troyes oprindelige vers-romance fra 1100-tallet. Billedsiden henleder tankerne på middelalderlige billedtæpper og er ledsaget af et musikalsk kor, der kommenterer og driver handlingen. Filmen har ikke tidligere været vist i Danmark. |
||||||||||||||||||||||||||||||||
![]() |
||||||||||||||||||||||||||||||||