I mellemtiden
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
Spil, leg, musik og dans var populære fornøjelser i middelalderen. Alle - høj og lav, voksne og børn legede: på markeder, i julestue, til fastelavn, ved barnedåb og bryllupper. Fritidsfornøjelser som jagt og turneringer var dog forbeholdt rigets øverste mænd.
Ridderen var indtil 1100-årene først og fremmest kriger. I 1200-årene slog ideer om de høviske ridderidealer igennem, og ridderen skulle også forstå sig på kunstarter som sang og digtning. Desuden skulle han være vidende og uddanne sig bogligt. Fra rejser i Europas tog stormændene de sidste nye modestrømninger med sig hjem.
Skakbrik af hvalrostand. Omkring 1400.
Landsknægte, håndværkere, handelsfolk, gøglere og andet godtfolk bragte nyt med til markederne, hvor der blev dystet, fortalt, sunget og danset. Børn og voksne kappedes i keglespil, hockey og fodbold. Pigerne legede med trædukker og husgeråd, drengene med top, tøndebånd og træsværd.
Emaljeret kande fremstillet i Paris, efter indskrift dateret til 1333.
Der blev ridset spilleplader, hvor det passede sig i jorden eller i bordet. Det var meget populært at spille mølle, dam og skak. Nogle lege og spil blev en alvorlig sag, ofte udført i det skjulte i badstuer og ølhuse. Lovgivningen prøvede at dæmme op for hasardspil, bl.a. måtte man ikke spille om flere penge, end man bar på sig, og soldaterne måtte ikke spille om kongens våben. Hvis én blev slået ihjel pga. uenighed i doblen - terningespil - skulle den døde begraves i galgebakken, og morderen bøde liv med liv. Selv om spillet var syndigt, er der arkæologisk fundet talrige terninger i kirkens gulve!
Armbrøst af træ med bue af horn. Fra 1200-årene og frem et frygtet skydevåben på grund af sin store gennemslagskraft.
Sandsynligvis fremstillet i Nordtyskland.
