Byen
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
Danmark var i middelalderen et landbrugssamfund. Kun få procent af befolkningen boede i de ca. 70 byer, der voksede frem i perioden. I byen levede borgerne af handel og håndværk, og de blev beskyttet af kongen og nød godt af de privilegier, han gav.
Danmarks ældste by, Ribe, opstod omkring år 700 som center for handel og håndværk. I 900-tallet fulgte Århus og Odense, og omkring år 1000 kom Viborg, Roskilde og Lund til - byer der blev sæde for en biskop, og hvor kongen slog mønt. De fleste danske byer opstod omkring 1200, hvor handel med oplandets bønder blomstrede på byerne torve. Byerne drev desuden handel med udlandet.. Man eksporterede landbrugsvarer, og importerede nødvendige råvarer som metaller foruden kryderier, tekstiler og anden luksus.
En by havde købstadsrettigheder, egen byret samt kongelige privilegier, der kun gjaldt for byens egne borgere.
Hængekors, smykkebrakteater og en enkelt fingerring. 1000-1100-årene
De kunne have ret til toldfrihed eller til kun at blive retsforfulgt efter hjembyens ret. Byen lededes af borgmestre og råd, hvis medlemmer kom fra købmandsstanden, håndværkere og almindeliige folk, "almuen", var udelukket.
Middelalderlig gabestok fra Københavns Rådhus. I middelalderen kun beregnet til at holde mistænkte fangne. Det synes først at være senere, at man som straf blev sat til offentlig spot og spe.
Byerne var omgivet af en form for afgrænsning eller befæstning - ofte kun en vandgrav og en palisade, kaldet "byens planker". På den måde blev færdslen ført gennem byens porte, så mennesker og varer kunne kontroleres og beskattes. Gaderne var brolagte med sten eller planker, og de fleste huse var af træ eller bindingsværk. Rige borgere opførte murede stenhuse, der ligesom de kirkelige bygninger hævede sig over den øvrige bebyggelse.
Kalkmaleri fra Ågerup Kirke 1510-20.
Byprospekt med en måltidsscene, sikkert et bryllup i Kana, anbragt i underetagen til et stort hus. Foroven frister djævelen Kristus til at skabe stene om til brød.