|
|
 |
|
 |

|

Antiksamlingen
|

|
Den nære Orient på Nationalmuseet |
|
 |
Antiksamlingen udvides i juni 2005 med et udstillingsafsnit om oldtidskulturerne i Den nære Orient, nutidens Tyrkiet, Mellemøsten, Irak og Iran. Samlingen består af fund fra danske udgravninger, genstande indsamlet af danske rejsende samt gaver fra andre udgravninger. Etableringen af det nye udstillingsafsnit er gjort muligt ved velvilligt støtte fra Hermod Lannungs Museumsfond, H.P. Hjerl-Hansen, Mindefondet for Dansk Palæstinaforskning og The A.G. Leventis Foundation, Nicosia.
De store skridt i menneskehedens historie blev først taget i Den nære Orient, og udstillingen vil blandt andet belyse temaer som landbrugets opståen og skriftens indførelse. Samlingen rækker fra fund gjort i Troja på Tyrkiets vestkyst til fantasifulde keramikformer fra oldtidens Iran. Mellem disse yderpunkter finder vi Mesopotamien ved de to store floder Eufrat og Tigris i dagens Irak. Her fandtes oldtidens Babylonien, hvor sumererne opfandt skriften ca. 3200 f.Kr., og de første bysamfund opstod. |
 |
Hama - en by i Syrien |
|
 |
En stor del af udstillingen udgøres af fund fra den syriske by Hama, som i oldtiden var en af de mest betydningsfulde byer i det vestlige Syrien. Store danske udgravninger af især Hamas byhøj foregik fra 1931 til 1938, og de påviste, at byen havde været beboet fra ca. 6000 f.Kr. Hama blev ødelagt og nedbrændt i flere omgange af blandt andet assyrerne i 720 f.Kr. og mongolerne i 1401. I udstillingen vil man blive ført gennem byens forskellige perioder fra stenalder og frem til islamisk tid, som er repræsenteret ved de mange spændende fund fra lokaliteten.
|
 |
Den nære Orient - en internetudstilling |
|
 |
Lær mere om oldtidskulturerne i Den nære Orient på en nem og sjov måde. Klik dig rundt i landene Syrien, Irak, Iran og Tyrkiet - se og læs om den trojanske hest, syndfloden, ziggurater og mange andre spændende ting. Begynd turen rundt i internetudstillingen "Den Nære Orient" her.
|
 |
|