 |
|
Stenkonservering |
Bevaringsafdelingen
IC Modewegsvej, Brede
DK-2800 Kgs. Lyngby
Tlf: +45 33 47 35 02
Fax: +45 33 47 33 27
E-mail: |
Introduktion |
|
 |
Stenværkstedets medarbejdere konserverer og restaurerer såvel udendørs som indendørs stenmonumenter. Udendørs monomenter kan være fritstående gravminder, skulpturer samt bygningsudsmykninger. Indendøre, ofte i kirker, er sten anvendt til døbefonte, epitafier, altre og buster. Stenkonservering udføres fortrinsvis in situ i landets kirker og historiske huse, men også i værkstedet på Bevaringsafdelingen. Både institutioner og privatpersoner kan få udført opgaver.
I Danmark er næsten alle sten importeret - nogle sten er transporteret hertil af isen i istiden, mens andre er kommet til landet ved import. Bornholm er den eneste danske undtagelse, da der her findes grundfjeld. Sten er først og fremmest anvendt til kirkebyggeri, bygningsudsmykninger som portaler, gesimser og vinduesindramninger samt meget ofte til gravminder.
De ældste monumenter fra romansk tid er hovedsagligt hugget i granit eller gnejs. I Renæssancen dominerer kalksten fra Øland og den gotlandske sandsten. I nyere tid kommer flereforskellige typer bjergarter til landet bl.a. marmor fra norske Gjellebekk- og Carara fra Italien.
Bevaring af mange bjergarter vanskeliggøres i takt med udtalt belastning af omgivelsernes påvirkninger, hvorfor konservering bør foretages i tide. Før sten konserveres er det vigtigt, at der foretages grundige forundersøgelser, således at man vælger den bedst mulige behandling.
Nedbrydning af sten skyldes ofte saltvandringer, dannelse af sorte gipsskorper på overflader samt angreb af eksempelvis alger, lav og mos. Dertil kommer mekaniske skader forårsaget af sprængninger, som kan skyldes jern,der ruster og ekspanderer, vand der ved vintertide fryser og ekspanderer eller andre fysiske påvirkninger. I kirker kan stenmonumenter være markant tilsmudsede grundet afbrænding af stearinlys igennem århundreder.
Foto:
Den centrale Kristusfigur i Trekantrelieffet over Kathoveddøren i Ribe Domkirke. Relieffet, som er fra anden halvdel af 1200-tallet, er undersøgt geologisk, klimatisk og bevaringstilstanden er registreret. Derudover er reliffet blevet lysscannet og sammenlignet med ældre kopier. Resultatet var, at Trekantrelieffet er i ganske god bevaringstilstand, men også har dele, der er ganske medtagne. Behovet for konservering er dermed vekslende hen over relieffet. Bemærk Kristusfigurens meget velbevarede øjne, som stadig efter mere end 800 år står skarpe i konturen.
Schacks epitafium i Trinitatis kirke, København er blevet renset med lerpakninger og damp, sekundær mat lak er fjernet og forgyldninger er afrenset. Farvespillet i den hvide og den sorte marmor er dermed atter kommet frem.
Klimamåling omkring runestenene i Jelling – en delundersøgelse i en stor analyse af runestenenes bevaringstilstand, hvor stenene også blev skadesregistreret, lysscannet og begroning i form af laver blev artsbestemt. Undersøgelsen indeholdt også en gennemgang af mere end 400 års tegninger, fotografier og korrespondance vedrørende de to unikke kongelige runesten.
Den store runesten står her ubesyttet mod vind og vejr.
Billedet viser, hvor meget lav der vokser på den store runesten.
Bevaringstilstanden af runestenene i Jelling er undersøgt igennem de sidste par år, og resultatet blev – desværre – at begge runesten er i en kritisk bevaringstilstand. Derfor må stenene fremover afskærmes mod først og fremmest fugt og frostvejr. For nylig har der været afholdt en idékonkurrence for at finde frem til, hvordan runestenene fremover kan afskærmes.
Rapporter om bevaringstilstanden af runestenene i Jelling
Susanne Trudsø, Klaus Støttrup Jensen et al.: Rapport om tilstanden af runestenene i Jelling: Undersøgelse af bevaringstilstand, marts 2008 [pdf 16 MB - 59 sider]
Susanne Trudsø, Klaus Støttrup Jensen et al.: Bilag til hovedrapport om runestenene i Jelling [pdf 12 MB 29 sider]
|
     |
Stenkonservering og restaurering af sten |
|
|
Behandling af sten består i rensning af overflader. Ved hjælp af moderne rensningsmetoder er det muligt at foretage en nænsom rensning, der bevarer stenens oprindelig overflade. For eksempel anvendes dampafrensning, opløsning af belægninger med lerpakninger og rensning med laserlys. Desuden foretages udtrækning af salte og imprægnering af nedbrudte overflader for at styrke strukturen. Skader og mangler kan eventuelt restaureres ved udfyldning eller modellering af manglende dele. Arbejderne dokumenteres fotografisk, grafisk og skriftligt før, under og efter behandling.
Bevaringsafdelingen gennemfører såvel besigtigelser som større undersøgelser af udsmykninger i sten. En sådan undersøgelse kan bl.a. indeholde registrering af bevaringstilstanden i form af et grafisk skadeskort, kortlægning af geologiske egenskaber samt klimamåling over 1 år. Man kan endvidere dokumentere 3-dimentionelle former ved lysscanning, som eventuelt kan sammenlignes med ældre kopier.
Stenværkstedet rådgiver også i forbindelse med flytning af monumenter, daglig vedligeholdelse samt udforming af skadesdokumentation.
Aktuelle opgaver
På værkstedet i Brede konserveres i øjeblikket Friderich Leegardts epitafium fra Lyderslev Kirke alt imens, at kirken på Stevns kalkes indvendigt. I kirken har epitafiet været fastgjort til muren med jernankre, men disse var efterhånden rustet, fordi der har været fugt i muren. Når jern ruster øges dens volumen, og ankrene kan sprænge stenen i stykker og misfarve stenen. Men ankrene kan også ruste fra hinanden, og dermed miste deres funktion, hvorved der kan være risiko for nedstyrtning. Alle tre faktorer var aktuelle i epitafiet fra Lyderslev. De rustne jernankre er nu udtaget, og al overflade er afrenset. Ved den kommende genopsætning af gravmindet skal der anvendes ankre af rustfri stål for at undgå nye skader og misfarvning.
Forud for etableringen af den kommende Metrostation ved Marmorkirken, København registreres og tilstandsvurdere 14 store statuer af bronze samt deres sokler. Statuerne er opstillet omkring kirken i gadeplan, og deres sokler er i norsk marmor fra Gjellebekk. Marmoren er ganske nedbrudt med revner og overfladeforvitring, og det er derfor vigtigt, at soklerne beskyttes bedst muligt igennem den forestående langvarige byggeproces.
Læs om restaurering af Winterfeldts mindetavle i Holmens Kirke her
Artikler |
   |
Medarbejdere |
|
|
Susanne Trudsø, Konservator
Benni Berg, Konserveringstekniker
Susanne Ørum, Konserveringstekniker
Lise Thillemann, Konserveringstekniker Rikke Bjarnhof, Enhedsleder
Medarbejderliste |
|
|
