Nationalmuseet - retur til forside Indeks Oplæsning Kontakt Presse & nyt English Deutsch

Nationalmuseet
Frihedsmuseet
Frilandsmuseet
E-bestilling af undervisning
Herregårdsliv
Industrialisering og mellemkrigstid: Stationsbyen
Rollespillet "Mulighedernes Land ?"
Værkstedsundervisning
Omvisninger
Fra korn til brød
Juleundervisning
Golden Days
Musikmuseet
Brede Værk
Frøslevlejrens Museum
Liselund
Tilbud på nettet
Kulturkurser

Juleundervisning




Jul på herregården

På herregårdene med de store folkehold var julen en overdådig og kostbar fest - især for herskabet.

Herskabet fejrede jul med gåsesteg, fine desserter og småkager med kostbare krydderier. Gårdens ansatte og sognets fattige blev betænkt med gaver og almisser. Juletræet skulle hvert år pyntes smukt med nylavet pynt - og naturligvis skulle familiens børn have pæne gaver.

For de ansatte og deres børn blev der holdt juletræsfest - og i folkestuen var flæskestegen, æbleskiverne og risengrøden dejlig festmad.

Gårdskarlen og kokkepigen fortæller eleverne om herregårdens juletraditioner og de mange juleforberedelser på gården. Sammen med kokkepigen tænder vi op i herregårdens brændekomfur og bager datidens populære julesmåkager. I stuerne klipper vi gammeldags pynt til juletræet.

Niveau:

0. - 4. klasse
Pris: 750 kr.

Varighed: 

3 timer
Tid: 22. november - 15. december. Tirsdag - torsdag kl. 10-13

Tilbuddet er udsolgt!

Julegåsen hænger parat til juleaften

Bondens jul

Julen var den største religiøse fest i det gamle bondesamfund. Man fejrede afslutningen på det gamle år og begyndelsen på det nye.

De 12 juledage mellem juleaften og Helligtrekongersaften blev holdt så hellige, at kun det allernødvendigste arbejde blev udført. Dagene stod i julebordenes og gildernes tegn - man spiste og drak til man næsten ikke kunne mere. 

Juledagene var fulde af betydning. Man tog varsler for det kommende år om liv og død, bryllupper og begravelser - og vejret og høsten. Julen var et af årets højdepunkter, som man sparede både forråd, penge og forventninger sammen til.

Eleverne hører om datidens juleforberedelser, de religiøse skikke og julens folketro, hvor nissen og andre julegæster spillede en stor rolle. Eleverne skal også selv deltage i forberedelserne til bondens overdådige julebord. 

Niveau:

0. - 6. klasse
Pris: 400 kr.

Varighed:

 1½  time
Tid: 22. november- 16. december
Tirsdag - fredag kl. 9 eller 11

Stadig ledige tider.

Nissen med den røde hue var en af julens gæsterBondens overdådige julebord - med en sulten nisse udenfor