 |
|
|
Tavlens oprindelse
Jomfru Maria på måneseglet - og med apostlene i en krans rundt om, er et meget usædvanligt motiv, som indtil videre kun kendes på to altertavler i Danmark. |
Beviset på at altertavlen engang stod i Gurreby kirke findes i en af antikvar Søren Abildgaards notesbøger. Notesbøgerne opbevares på Nationalmuseet og er en af de bedste skriftlige kilder til det middelalderlige kirkeinventar, som stadig fandtes i 1700-tallet
Fra 1756 og de næste 21 år rejste Abildgaard som sagkyndig antikvar utrætteligt rundt i landet hver sommer. I den første notesbog, fra 1756, beskriver han en altertavle i Gurreby kirke på Lolland. Han skriver: ”Gurrebÿe Kirke en Kostbar forgÿlt catolsk Altertavle med Billedhugger Arbejd forestillende Maria med barnet omringet med apostlerne og andre Helgener neden under læses: TOTM:PVLCRA:ES:AMICA:MEA:ANO:DMI:M:D:XVII.” Det latinske citat, der er hentet fra Højsangen (1,15), lyder ifølge den nyeste bibeloversættelse: ”Hvor er du smuk min kæreste” samt en dateringen, som han læste som: ”I Herrens år 1517”.
Lange indskrifter er sjældne
Kun meget få indskrifter, bortset fra apostlenes og helgenernes navne samt forskellige forkortelser af de latinske ord ”ora pro nobis”, på dansk ”bed for os”, er bevaret på vore middelalderlige tavler. Kombinationen af et citat fra Højsangen og den apokalyptiske Madonna er indtil videre kun registreret i dette ene tilfælde. Abildgaards beskrivelsen fortæller, at denne tavle må have været særpræget. Specielt omtalen af, at Maria var omringet af apostle, stemmer dårligt overens med apostlenes placering på de fleste tavler, hvor de normalt står i rækker på fløjene. Indtil nu er her i landet kun registreret to tavler, som passer til denne beskrivelse.
Et sjældent motiv
I Skærup Kirke ved Vejle står Maria med barnet på måneseglet og omkring hende, i et ovalt skysegment, ses de 12 apostle. Den anden tavle, hvor apostlene synes at omringe Maria, er Gurrebytavlen som står på Nationalmuseet. Man vidste ikke hvilken kirke den var kommet fra eller hvordan den var kommet til museet i løbet af 1800-årene. Nationalmuseets tavle er fra 1518 og ikke, som Abildgaard havde noteret, for tavlen i Gurreby, 1517. Ved at sammenligne resterne af indskriften under tavlens midterfelt med Søren Abildgaards afskrift fra 1756, viste det sig imidlertid, at de to måtte være identiske. Der kan derfor næppe herske tvivl om, at tavlen i Nationalmuseet er den samme som Søren Abildgaard beundrede i Gurreby kirke i 1756. Forskellen i årstallet må sandsynligvis bero på, at denne del af indskriften allerede dengang var så beskadiget, at Abildgaard har læst forkert. |
|
|
|
|
|
