 |
|
|
Den gyldne baggrund
Granatæbler er en væsentlig del af motivet på baggrunden i midterskab og fløje på Gurrebytavlen. |
Både i midterskab og fløje har Gurreby-tavlen gengivelse af et kostbart, gyldent italiensk tekstil med granatæblemønster. På fløjene har tekstilet endda frynser for neden
I de mest kostbare altertavler fra middelalderens slutning, fra ca. 1490 til Reformationen i 1536, er det mere sædvane end undtagelse, at skab og fløj har trambulerede mønstre i baggrunden. Trambulering er en speciel teknik, hvor man først lægger en kridtgrund på træet og derefter "kradser" mønsteret i. Det er dog yderst sjældent at finde tavler med beslægtede eller identiske mønstre. Mindst to af de prægtige tavler, der er tilskrevet Claus Berg og hans værksted i Odense, har vist sig at have tilsvarende mønstre. Claus Bergs værksted var aktivt i andet og tredje årti af 1500-tallet og tavlerne står i Bregninge Kirke på Ærø og i Vor Frue Kirke i Århus. Selv om overensstemmelserne er overraskende store, både med hensyn til mønsterets størrelse og udformning, er der flere mindre detaljer, som indikerer, at de ikke er udført af samme person. På en lille altertavle i Norddal kirke i det nordvestlige Norge er der også benyttet et lignende mønster, men det er placeret mere liggende end på de danske eksempler. De nævnte tavler er formentlig ikke fremstillet i samme værksted, da de på andre felter adskiller sig væsentligt fra hinanden. Vi må derfor formode, at der til disse mønstre, som på et overordnet plan er meget ens, er benyttet skabeloner. I samtiden er skabelonerne sandsynligvis blevet fremstillet med salg for øje og benyttet samtidigt i flere værksteder, formentlig både i Odense og i de nordtyske Hansebyer.
Hellige kvinder med porcelænshud
Som kontrast til guldet er helgenernes kjoler og dragter under de store kapper samt andre dragtdetaljer malet i forskellige farver. Personernes hår og skæg er brunt, sort eller gråt, og jordsmonnet er grønt. Bedst bevaret af stafferingen er figurernes karnation, dvs. deres hudfarve, i ansigter og på hænder samt Jesusbarnets nøgne lille krop. Specielt figurernes ansigter med deres naturtro øjne er næsten intakte. Øjenomgivelser med en karakteristisk, rød markering af området mellem øjenbrynene synes at være et særkende for værkstedet. Efter sædvane i middelalderen har de hellige kvinder en meget lys, næsten porcelænsagtig hvid farve med røde kinder og rødt på hagen. De har også en meget høj pande efter herskende italiensk mode. Flere, men ikke alle, af de hellige mænd har en lidt mere rødlig karnation, også med kindrødt. Står mændene tre sammen, har den midterste samme karnation som kvinderne, hvilket giver variation og et ekstra raffinement til tavlens staffering. Selvom forholdsvis meget af den middelalderlige staffering er bevaret i tavlens 1. stand, er den nu så slidt, at bolusen mange steder ses under guldet. Både i baggrunden og på figurerne ses større og mindre afskallinger.
Grenranker
Over hvert rum eller afdeling sidder samme type lette rankeværk, som findes på flere næsten samtidige tavler. Det består af akantuslignende løv, der udspringer fra og snor sig mellem et spinkelt grenværk. Flere steder ses derudover kolbeblomster med frø- eller blomsterstande næsten som drueklaser. Nederst i midterskabet og under hver gruppe helgener findes skriftfelter med deres navne. |
 |
Også altertavlen i Vor Frue kirke i Aarhus har en gylden baggrund, der er udformet så den minder om et stykke fornemt italiensk guldbrokade. (Foto: Jens W. Bruun) |
|
|
|
