 |
|
|
Teamet og arbejdet
Hvis du besøger Nationalmuseets arbejdende værksted kan du bl.a. få et kig på de farver, redskaber m.m. som konservatorerne bruger i deres arbejde. |
De tre konservatorer som arbejdede på det arbejdende værksted er Pernille Bronée, Line Bregnhøi og Lis Sejr Eriksen som til dagligt arbejder i Nationalmuseets bevaringsafdeling i Brede. Alle er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi, Konservatorskolens Kunstlinie. Uddannelsen til konservator er normeret til 5 år. Det er erfarne folk, som har været knyttet til Nationalmuseet mellem 10 og 30 år og derfor har stor erfaring med konservering og istandsættelse af historisk kirkeinventar.
Redskaber - og tandlægeinstrumenter!
Konservatorteamet anvender flere typer pensler. Blandt de hyppigst benyttede er bløde, spidse pensler lavet af mårhår som anvendes til at tilføre bindemiddel til den løse farve. Med hårdopvredet vat duppes det overskyndende bindemiddel bort og farveskallen tørres af, fx ved hjælp af redskaber med silikoneafslutning i forskellige former. I arbejdsprocessen giver denne slags redskaber et blødt pres på den løs farveskal, så den ikke knækker. Til optørring af bindemidlet anvendes svag, let opvarmet luft, som opnås ved anvendelse af en varmluftsblæser. Blæseren er af en type, hvor man kan regulere både varme og luftstrøm. Desuden anvender konservatorerne forskellige tandlægeinstrumenter, små specielle skruetvinger samt egne specielfremstillet værktøj.
Farverne
Eksempler på pigmenter man typisk har anvendt i middelalderen er: Malakit (grøn, kobberholdigt krystal forekommende i jorden), krap (rød, organisk farvestof udvundet af krapplanten), kridt (hvid), azurit (blå, kobberholdigt krystal forekommende i jorden), ultramarinblå (naturlig ultramarinblå er knust sten fra Persien, nu fremstilles ultramarinblå kunstigt), sodsort (udvindes efter ufuldstændig forbrænding af harpiks, tjære eller olier) & okker (jordfarve, gulbrune & røde nuancer). Du kan se eksempler på farverne i værkstedets reol.
Lim fra størens svømmeblære
Hvilke materialer som en konservator anvender, vil altid afhænge af genstanden og de materialer der indgår i den. Et vigtigt punkt er også hvorledes genstanden evt. har været konserveret tidligere. Der er mange muligheder. I forbindelse med konservering af Gurrebytavlen håber de tre konservatorer at kunne anvende størlim ( svømmeblæren fra støren),. Det kan imidlertid også være forbundet med vanskeligheder. Limen er nemlig vandopløselig og det er tavlens forgyldninger også. Derfor må fagfolkene anvende en metode der fastlægger farve og forgyldning, uden at guldet ødelægges.
Guld og forgyldning
Der skal ikke arbejdes med Gurreby-tavlens gyldne områder i denne omgang. Men det betyder ikke, at det ikke er muligt at restaurere eller konservere gyldne områder, når der er behov for det. I dag købes bladguld i små bøger et antal ark i 80 x 80 mm. Man kan få guld i forskellige toner og karat. Det guld, som man anlagde i middelalderen var tykkere end det guld, vi kan få i vore dage og den gang var det hamret ud med håndkraft.
I konserveringsmæssig sammenhæng er det ikke ofte at man nyforgylder, men sker det, er det ofte i små "pletter" og området tilpasses altid det omkringliggende område. Man kan også retouchere med pulverguld eller kunstigt fremstillet guld. Man kan for eksempel anlægge guld på alkohol og vand, æggehvide og vand eller på syntetisk guldgrund.
|
|
|
|
|
|
