 |
|
 |
Spædbørnstøj
 Skjorte, huer og svøb blev lagt i graven til det ufødte barn. Gravfund fra St. Olai Kirke i Helsingør (udsnit af hele fundet, KLIK for forstørrelse). |
Sille Marie og det ufødte barn
I 1743 døde Sille Marie Fensmark, gift med købmand Dahl i Helsingør. Hun blev begravet i en kiste under kirkens gulv, som det var skik blandt byens velhavende borgere. Sille Marie døde i barnsnød og fik sit døde spædbarn med i kisten.
I 1700-tallet endte ca. 1% af alle fødsler med barselskvindens død. 20-25% af de nyfødte døde indenfor det første leveår. Vordende mødre sørgede for at have ligtøj parat til den nyfødte. Døde en kvinde uforløst fik hun ofte nål, tråd, børnetøj og en flaske vand med til det ufødte barn, så moderen kunne vaske og svøbe det ufødte barn hinsides graven.
Spædbørnetøjet er udstillet i ”Danmarkshistorier 1660-2000” i rum 208.
|
|
|
|
|
 |