 |
|
|
| Hvad er "Det arbejdende værksted"? |
Gurreby-altertavlen fra 1518 har i omkring 150 år været en del af Nationalmuseets samling. Altertavlen har oprindelig stået i Gurreby Kirke på Lolland.
Da Gurreby-tavlen i 2006 skulle konserveres, blev der i rummet hvor den er udstillet oprettet et værksted, hvor arbejdet kunne gennemføres. Herved fik museets gæster mulighed for at få et indblik i hvorledes konservatorerne genfæstnede det omkring 500 år gamle farvelag til altertavlens egetræ.
Gennem fire måneder gennemgik altertavlen konservering: Det vigtigste og mest omfattende arbejde var at genfæstne kridtgrund, farvelag og forgyldning til altertavlens træ. For at afsløre løs staffering, som ikke er umiddelbart synlig, anvender konservatorer desuden hørelsen. Ved forsigtigt at banke på stafferingen afsløres det hvor denne er løs og hvor det er nødvendigt at tilføre lim og herved genfæstne (fastlægge) stafferingen. Til at genfæstne stafferingen blev der, til Gurreby-tavlen, anvendt en animalsk lim lavet af størfiskens svømmeblære. En lim som er meget limstærk selv i svage koncentrationer og som endvidere ikke vanskeliggør en senere genkonservering. Ved enhver konservering er det er vigtigt at vælge en behandlingsmetode, der ikke minimerer mulighederne for konservering i fremtiden. En sådan genkonservering må forudses, ligesom Gurreby-tavlen også tidligere har været konserveret.
Foruden fastlægning bestod arbejdet i at fjerne støv og snavs i det omfang det var muligt. En del snavs var desværre bundet i det overtræk af lim, som altertavlen havde fået ved en tidligere konservering. Udfra de bedste hensigter var den overskydende lim, på daværende tidspunkt, ikke blevet fjernet. Man mente dengang, at konserveringen dermed ville holde længere. Imidlertid rummede dette overtræk af lim så stærke spændinger, at det partielt havde trukket de øverste lag (især guldet) af stafferingen op. Altertavlen havde desuden tidligere været behandlet med voks, hvilket vanskeliggjorde limens indtrængen i stafferingen. De tidligere konserveringer besværliggjorde således 2006-konserveringen, også fordi man tidligere i forløbet havde udbedret farven, hvor den var gået tabt. Nogle steder var der malet direkte på træet, andre steder var der malet ind over den oprindelige farve samt på brudkanterne, hvor størlimen netop ønskes tilført.
Ved 2006-istandsættelsen blev altertavlens staffering ikke udbedret hverken med kridtgrund, farve eller forgyldning. Der blev kun med akvarel (vandfarve), foretaget en nænsom dæmpning (retouchering), af de visuelt forstyrrende områder, hvor stafferingen var gået tabt, og den underliggende hvide kridtgrund herved var blevet blottet. Denne retoucheringsmåde fremhæver den omkring 500 år gamle staffering, fordi skaderne nedtones. Resultatet er, at altertavlen fremstår velbevaret uden, at der er foretaget indgreb der vanskeliggør en senere konservering.
Nationalmuseets gæster kan altså nu se en altertavle, der fremstår i harmoni med sin alder. Efter 500 år er det forståeligt, at dele af stafferingen er gået tabt.
Altertavlen er udstillet i Danmarks Middelalder og Renæssance rum 111.
|
|
|
|
|
|
