Intro Fra overtro til videnskab Stenalderens grave Besøg gravene Tidstavle Links & litteratur FAQ < Hjem
Aldersro
Als Nørreskov
Arnager
Bigum
Blommenskobbel
Børnehøj
Carlsstenen
Dæmpegård
Frejlev
Glentehøj
Grundtvigsdyssen
Hallebrøndshøj
Hulbjerg
Hulehøj
Hvissehøj
Jens Langknivs Hule
Jordehøj
Jordhøj
Julianehøj
Kjephøj
Klekkendehøj
Knudsskov
Kongehøj
Kong Svends Høj
Korshøj
Listrup
Lundehøj
Lundestenen
Maglehøj
Mejls
Mutter Gribs Hule
Møllehøj i Hornsherred
Mårhøj
Ormehøj
Ormshøj
Over Jersdal
Pipstorn
Poskær Stenhus
Regnershøj
Rævehøj ved Gørlev
Rævehøj ved Slagelse
Skelde Kobbelskov
Skjerninghøj
Slotshegnet
Snibhøj
Stenseby og Bønnestenen
Tingstedet i Rise
Tjæreby
Troldstuerne
Tustrup
Tvede Skov
Varnæs Tykskov
Vasagård
Vellerup
Ølshøj
Øm
Østrup

Carlsstenen

Stendyssen Carlsstenen ved Frederiksværk blev landskendt i begyndelsen af 1900-tallet, da den blev gengivet på 5-kronesedlen.



Ikke langt fra vandet og med udsigt over til Frederiksværk ligger stendyssen Carlsstenen midt blandt en samling store træer. Første gang, Nationalmuseets folk var på stedet, var i 1862, hvor tegneren Kornerup kom forbi. Det var kun et par år efter, at den idyllisk beliggende storstensgrav var blevet fredet ved en tinglysning i marts 1860.

Egentlig er Carlsstenen, som dyssen kaldes på egnen, ikke i arkæologisk forstand særlig speciel. I hundredvis findes der over hele landet lignende stendysser, som i deres grundkonstruktion ikke adskiller sig væsentligt fra Carlsstenen. Det, som alligevel gør netop denne dysse speciel, er, at den i begyndelsen af 1900-tallet blev afbilledet på en dansk pengeseddel. Det var kunstneren Gerhard Heilmann (1859-1946), som var ophavsmand til femkronesedlen. Men det var tæt på, at Carlsstenen aldrig var endt på en dansk pengeseddel, idet det var på et hængende hår, at Heilmann i 1908 fik afleveret sit forslag til Danmarks nye seddelserie. Det var i bogstaveligste forstand i sidste øjeblik, at Heilmann ankom til Nationalbanken, inden tidsfristen for forslag til den nye seddelserie udløb.

Ifølge overleveringen er det Carlsstenen, som er afbilledet på pengesedlen, men i tidens løb har også andre landsdele gjort krav på, at det er deres dysse, som findes på sedlen. Blandt andet er det hævdet, at en dysse ved et af de store godser på Lolland kunne være forlæg for Heilmanns pengeseddel. Men ved Frederiksværk holder man naturligvis fast i, at der er tale om Carlsstenen.

Den nye femkroneseddel så første gang dagens lys i 1910, og Heilmanns seddelserie var i brug helt frem til den store pengeombytning kort efter den tyske besættelses afslutning i maj 1945. For blandt andet at komme den store sortbørshandel til livs besluttede Nationalbanken den sommer at inddrage de gamle pengesedler, og dermed forsvandt også femkronesedlen med Carlsstenen. Det var i øvrigt også Gerhard Heilmanns femhundredekroneseddel - der viser en bonde som pløjer sin mark - som i folkemunde gik under betegnelsen ”en plovmand”.

Fakta om Carlsstenen



Der er offentlig adgang til Carlsstenen. Følg skiltene forbi Grønnessegård

Gå på opdagelse i arkivet
- Klik på billederne

Carlsstenen ved FrederiksværkFemkronesedlen fra 1912 - her i en udgave fra 1942