Nationalmuseet - retur til forside Indeks Oplæsning Kontakt Presse & nyt English Deutsch

Pressemeddelelser
Pressefotos
Presseklip
Blogs og RSS
Facebook, YouTube, m.m.
Brugerne synes...
Kontakt Presse
Downloads
Pressearkiv
Nyhedsbreve

Sommerliv anno 1795 i Brede Hovedbygning


Foto:
Pressefotos til brug ved omtale af Frilandsmuseet

19/6 2007 kl. 11.30


Særarrangement med musik, oplæsning, hjemlige sysler, omvisninger og leg i haven.

Søndag d. 24. juni kl. 11-15.30

Hovedbygningen, den fantastiske perle ved Brede Værk, danner ramme om en sommersøndag på landet for ca. 200 år siden - som på Jane Austens tid. Den rige handelsfamilie Van Hemert flytted hvert år væk fra Københavns stank, snavs og trykkende hede til det kostbart indrettede landsted i Brede.


Forsøg dig med deres sysler: broderi og lavendelposer, lyt til en stemningsfuld oplæsning af Adam Oehlenschlägers digte, eller tag et slag kroket på plænen bag ved huset. 

Hver hele time viser omvisere i tidens dragter rundt i de prægtige interiører. Tag selv madkurv med, og ny en dejlig sommersøndag i de enestående historiske omgivelser - og gå en tur med din udkårne af kærlighedsstien !


I slutningen af 1700-tallet var guitaren et yndet og moderne instrument. Kl. 12.30 spiller Kristian Buhl-Mortensen stykker af datidens fejrede komponister, bla. F. Sor, F. Carulli og M. Carcassi.


Brede Hovedbygninge ligger på I.C.Modewegsvej i Brede. tæt på Brede Station.
Der er også åbent hver søndag i august kl. 12-15.


Yderligere oplysninger: Anja Jørgensen 33 47 38 56 / 25 46 15 70

www.natmus.dk

Dagens program:

11: Hovedbygningen åbner. Aktiviteter og leg i parken til kl. 16.00. Husk madkurv !
12.30 Klassisk guitarkoncert med Kristian Buhl-Mortensen.
13.30 Oplæsning v. Thomas clausen. Oehlenschlägers digte fra 1803.
Kl. 11, 12, 13, 14 og 15. Omvisning i hovedbygningen smukke og imponerende stuer og værelser.
Kl. 16. Hovedbygningen lukker.





Døtrenes sengekammer med topsenge. Indrettet ca. 1795.Mød hovedbygningens husholdning på søndag.