|
|
 |
|
 |

|

Den kgl. Mønt- og Medaillesamling
|
 OBS: Rum 147 er lukket hele 2007. |
Verdens mønter og primitive betalingsmidler |
|
 |
Udstillingen afsluttes med rum 146-147, hvor der vises mønter fra alverdens lande. Verdens mønter afspejler de kulturer, de er frembragt i, og deres billedfremstillinger afspejler en nations selvforståelse. De pyramide-formede montrer giver den besøgende mulighed for gå på opdagelse i så forskellige kulturer som Japan, Byzans og Mexico, og sammenligne landenes mønter på tværs af tid og rum. Desuden er der samlet forskellige temaer: f. eks. Bibelens mønter, korsfarernes mønter, og mønter brugt som amuletter.
I vægmonterne ses en model af et møntværksted fra o. 1500, og originale møntstempler. Desuden er der eksempler på særdeles usædvanlige mønter: de store svenske plademønter i kobber fra midten af 1600-tallet til midten af 1700-tallet. I rum 147 findes de såkaldt primitive mønter, heriblandt en hjulformet stenmønt fra øen Yap i Mikronesien.
|

|
|