Nationalmuseet - retur til forside Indeks Oplæsning Kontakt Presse & nyt English Deutsch

Særudstillinger
Nationalmuseet
Tag en virtuel tur
Danmarks Oldtid
Middelalder og Renæssance
Danmarks Nyere Tid
Møntsamlingen
Jordens Folk
Kina
Japan
Afrika
Indianere
Det tyrkiske rige
Indien
Indonesien
Oceanien
Buddhisme
Pamir
Mongoler
Eskimoer
Etnografiske Skatkamre
Kjersmeiers Samling
Antiksamlingen
Børnenes Museum
Frilandsmuseet
Frihedsmuseet
Musikmuseet
Brede_Værk
Brede Hovedbygning
Klunkehjemmet
Lille Mølle
Skibe
Frøslev
Jelling
Kommandørgården
Liselund
Web-udstillinger og ressourcer

AFRIKA



RUM 154-155


Afrika er jordens næststørste kontinent, og efter alt at dømme var Afrika for millioner af år siden hjemstedet for klodens første mennesker. Afrikas historie rummer beretninger om vældige rigers opståen og uddøen. Allerede for mere end 6000 år siden opstod i Nildalen begyndelsen til den egyptiske civilisation, og i middelalderen modtog Europa beretninger om mægtige riger som Ghana og Mali, der har givet navn til moderne afrikanske nationalstater.
Krige og folkevandringer har i mange tilfælde skabt meget komplicerede befolkningsmønstre. I nogle tilfælde er de oprindelige beboere blevet fortrængt til utilgængelige egne, i andre tilfælde er der opstået samfund, hvor de enkelte befolkningsgrupper har indtaget forskellige roller som herskere, soldater, handelsfolk eller håndværkere.
Som temaer for udstillingerne i de to Afrikarum er valgt smykker fra hele verdensdelen og skulptur fra Vest- og Centralafrika frem for en udstilling, der koncentrerer sig om et enkelt eller nogle få folk, udvalgt blandt Afrikas mange forskellige kulturer.

Udstillingen på Nationalmuseet af smykker og andre genstande med tilknytning til personlig udsmykning giver et indtryk af den kulturelle mangfoldighed i Afrika. Denne mangfoldighed afspejler sig i de enkelte samfunds traditioner for fremstilling og brug af smykker og andre former for personlig udsmykning som f. eks. frisurer, artatovering og bemaling.
Smykker bruges overalt i Afrika. I deres materialevalg, formsprog og symboler illustrerer de både noget karakteristisk for det enkelte samfund og dets kultur, og noget fælles afrikansk. Smykker, frisurer og tatoveringer tjener ikke kun dekorative formål og afspejler ikke kun et ønske om at forskønne kroppen. De udsender samtidig en række signaler og budskaber til omverdenen om ejerens identitet, om etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og status i samfundet, ægteskabelig stilling, om bedrifter i krig og på jagt, om rigdom og meget mere.
Smykkernes udformning har oprindeligt været afhængig af, hvilke materialer der var tilgængelige i den lokale natur. Men mange steder i Afrika har importerede materialer allerede tidligt spillet en vigtig rolle for smykketraditionernes udvikling. Efterspørgslen efter ædle metaller og perler af halvædelsten og glas til smykker og betalingsmidler har været en del af baggrunden for nogle af de mægtige afrikanske rigers opblomstring. De enkelte områders smykker afspejler altså ikke blot i mange tilfælde Afrikas historie. De har spillet deres egen aktive rolle i den.

Medens mange andre kunstarter har deres udbredelse over hele Afrika, er skulptur først og fremmest knyttet til agerbrugssamfundene i Vest- og Centralafrika. Også inden for dette område har samfunds- og styreformer været mangfoldige som samfundene selv. I nogle samfund lå magten hos gruppen af samfundets ældste og i politiske selskaber, i andre udøvedes den af herskere, der blev betragtet som gudernes slægtninge på jorden. Navnlig i disse kongedømmer opnåede kunstnerne status som højt ansete specialister, hvis ry nåede vidt omkring. De enkelte afrikanske folk udviklede hver deres karakteristiske stil, og specielt i de store kongeriger udviklede den enkelte kunstner i mange tilfælde en personlig stil, som kendetegnede ham og skabte hans berømmelse.
Religionen var overalt af afgørende betydning for den enkelte i hans eller hendes hverdag og for hele samfundets administration og fortsatte eksistens. Den dominerede alle sider af samfundslivet, besvarede tilværelsens store spørgsmål og forklarede dens sammenhænge. Religionen var grundlaget for de personer og institutioner, hvorigennem magten eller de fælles beslutninger udøvedes, og skulpturen udgjorde det håndgribelige instrument til opnåelse af kontakt med det uhåndgribelige, med guder, ånder og forfædre.