|
|
 |
|
|
|
INDIANERE |
|
RUM 151-153 |
|
 |
Da europæerne i slutningen af 1400-tallet første gang fik kontakt med Amerikas befolkning, var disse opdelt i en række vidt forskellige samfund fra Eskimoerne i nord til Ildlandets beboere i syd. De første mennesker i Amerika var i slutningen af istiden indvandret fra det nordøstlige Asien.
I de mellemliggende årtusinder udvikledes i de arktiske egne i nord den eskimoiske kultur og i egnene syd herfor de indianske kulturer. Skønt der helt sikkert er tale om en selvstændig udvikling, er der dog så mange paralleller til udviklingen i Den gamle Verden, at man ikke kan udelukke en vis kontakt med kulturerne på den anden side af Stillehavet.
Europæerne mødte i Mellemamerika og i det nordlige Sydamerikas Andeslande en række statsdannelser med en på visse områder højt udviklet teknologi. Disse riger blev hurtigt undertvunget af de spanske erobrere, der etablerede deres koloniadministration og indførte kristendommen. Spanierne plyndrede rigerne for store mængder af guldskatte og hjembragte siden enorme mængder af sølv fra området. De præcolumbiske kulturer kendes især gennem de arkitektoniske mindesmærker og rige arkæologiske fund. Rum 152 viser eksempler på sådanne fund fra de sidste årtusinder før europæernes komme og fra den tidligste kolonitid.
Ifølge et paveligt dekret, som delte den nyopdagede verden mellem den europæiske opdagelsestids to stormagter, Spanien og Portugal, tilfaldt Sydamerikas østligste dele Portugal. Portugiserne mødte her en indianerbefolkning, hvis kultur adskilte sig meget fra den, spanierne havde mødt. En del af disse indianere, som hidtil havde levet i små uafhængige samfund, blev tvangsindlemmet i de europæiske plantagesamfund langs Atlanterhavskysten, medens andre længe bevarede deres frihed i baglandets skove. Den spredte indianske befolkning slog ikke til som arbejdskraft i sukkerplantagerne, og portugiserne begyndte snart at importere slaver fra deres kolonier i Afrika.
Det var dette samfund befolket af portugisere, indianere og afrikanere, som for en periode i 1600-tallet kom under hollandsk herredømme. Den hollandske guvernør Mauritz af Nassau medbragte videnskabsmænd og kunstnere, som skulle dokumentere, hvad de mødte i den nye koloni. Maleren Albert Eckhout fik til opgave at portrættere koloniens forskellige befolkningsgrupper, samt at afbilde de mange nye tropiske afgrøder. Mauritz forærede efter tilbagekomsten til Europa størstedelen af disse malerier til sin fætter, den danske konge Frederik III. På denne måde kom verdens første professionelt udførte billeddokumentation fra Den nye Verden - og samtidig den første som viser mennesker fra troperne gengivet i deres egne omgivelser - til Danmark. Denne malerisamling og samtidige indianske genstande fra området vises i rum 151.
Mellemamerika og Andeslandene, hvor befolkningsmajoriteten er af indiansk eller spansk-indiansk oprindelse, er i høj grad præget af indiansk kultur. I den øvrige del af Amerika er forholdene langt mere præget af den europæiske indvandring. Dog findes der stadig områder, som f.eks. dele af Amazonlandet, hvor indianske befolkninger og kulturer kæmper for at overleve. I Nordamerika findes indianske minoriteter, der trods moderne udvikling holder en del indianske traditioner i hævd. Dette gælder således efterkommere af præriens bisonjægere, kendt fra indianerromaner og -film, men f.eks. også den oprindelige fiskerbefolkning langs Canadas Stillehavskyst, som er berømt for deres udskårne træfigurer og masker. I rum 153 vises eksempler på ældre genstande fra disse to nordamerikanske befolkningsgrupper.
|
   |
|
