|
|
 |
|
|
|
SAMER SIBIRIEN MONGOLIET |
|
RUM 169
|
|
 |
Samer
Samer er et indfødt folk, som lever i Norge, Sverige, Finland og Rusland. Mange, men ikke alle, lever af rensdyrdrift. Rensdyrnomaderne, som vandre mellem vinter- og sommerpladser, bruger ski og slæder, i moderne tid også snescooter. Fra rensdyrene får nomaderne vamt skind til tøj, tasker, telte og mange andre ting, samt kød og mælk til mad. Få samer dyrker jorden. Man kan supplerer sin mad med jagt og fiskeri.
Størstedelen af museets samiske samling er indsamlet i perioden1915-1925 af malerinden Emilie Demant Hatt, som lærte sig samisk og hjalp Turi med at udgive i 1910 den første bog om den samiske kultur, skrevet af en same på samisk. Få af museets samiske sager blev givet til Det Kongelige Kunstkammer i 1600- og 1700-tallet af kristne missionærer, som bekæmpede samernes hedenske kultur ved at brænde deres religiøse genstande.
I slutningen af 1900-tallet anslås det, at der er omkring 100.000 samer fordelt på alle 4 lande. De har opnået politisk indflydelse på deres egen hverdag gennem valgte sameting i de enkelte lande. Samerne er blevet meget bevidste om deres egenart, deres sprog og kultur, og bærer ofte deres nationale dragt til hverdag og fest.
Sibirien
Mange af de indfødte folk i Sibirien lever så langt nordpå, at man ikke kan leve af landbrug. De fleste ernære sig ved jagt og fiskeri, nogle folk holder rensdyr, endda som ridedyr.
Før udbredelsen af kristendommen eller buddhismen blandt disse etniske mindretal, troede man på, at alt i naturen var levende og havde sin egen ånd. Disse ånder kunne fornærmes ved at gøre forkerte ting. Ånderne ville hævne sig med sygdom og ulykker. Man havde nogle særlige personer, shamaner (åndemanere), hvis opgave det var at bringe den harmoniske normaltilstand tilbage. Både kvinder og mænd kunne blive shamaner, hvis de havde de rigtige egenskaber, og hvis de fik den rigtige uddannelse.
Store dele af museet samlinger fra Sibirien skyldes Knud Rasmussen, som købte russisk indsamlede ting fra jakutter, evenker (tunguser) og netser (samojeder). Ved bytte fra andre museer har museet fået sager fra indfødte folk - nanaier (goldere), nivcher (giljakker), oroker - langs Amurfloden, grænsen mellem Rusland og Kina. De lever af jagt og fiskeri. De er påvirkede af de sydligere boende kinesere. I 1900-tallet har de fleste sibiriske folkeslag opnået forskellige grader af selvstyre.
Mongoliet
I Centraleasien regner det ikke meget. De tørre stepper og bjergrige egne er uegnede til agerbrug. På tværs af Centralasien fra Østeuropa til Østasien ligger store græsgange, hvor nomader lever med og af deres halvtamme dyr. Af hensyn til dyrenes tarv må man flytte fra græsgang til græsgang nogle gange om året. Fra dyrene får man mælk, smør, ost, kød og skind. Nomaderne bytter sig til andre varer hos de fastboende bønder eller hos omrejsende købmænd. Nogle nomadefolk brugte deres dyr, især kameler, til karavanehandel på tværs af Asien. I 1900-tallet blev karavanekamelerne erstattet af lastbiler. 'Silkevejen' med sine mange forgreninger mellem Kina og Europa gik igennem Centralasien, hvilket bevirkede at mange ideer vandrede mellem øst og vest. Især to store religioner er udbredt blandt de centralasiatiske folk, buddhisme i øst og islam i vest.
Mongolerne blev kendt, da Chinggis Khan blev deres leder i 1206. Han omformede deres samfund til velfungerende nomadefolk. Han erobrede store dele af Asien. Hans barnebarn Kublai Khan blev kejser af Kina og grundlægger af Yuan-dynastiet (1260-1368). Kublai Khan kendes i Europa fra en italiensk beretning (Marco Polo). Da mongolerne mistede magten i Kina, trak de sig tilbage til det rolige momadeliv på de store græsstepper. Under det manchuiske dynasti Qing (1644-1911) i Kina var det mongolske område under manchuernes kontrol. Efter flere forsøg slog buddhismen først igennem hos mongolerne i midten af 1500-tallet. Buddhismen levede side om side med shamanismen. Den Mongolske Folkerepublik blev grundlagt i 1924 med Sovjetunionen som forbillede. I 1990 ændrede Mongoliet sit politiske system til demokrati.De mongolske samlinger (ca. 2.500 genstande) stammer især fra de Danske Centralasiatiske Ekspeditioner 1936-1939 under Henning Haslund-Christensens ledelse til både Indre og Ydre Mongoli. Disse samlinger indeholder alt fra den mongolske kultur. Samlingerne bliver publiceret af Carlsberg Fondens Nomadeprojekt.
|
   |
|
