|
|
 |
|
 |

|

Antiksamlingen |

|
DIREKTE DEMOKRATI |
|
 |
Bystaten Athen havde i 5. og 4. årh.f.Kr. en demokratisk forfatning. Demokratiet var direkte, og mange tusinde frie mandlige borgere tog aktivt del i det politiske liv. Kvinder, slaver og fremmede bosat i Athen var udelukket fra de politiske forsamlinger.
Folkeforsamlingen mødtes på højdedraget Pnyx vest for Akropolis. Her traf borgerne beslutninger om bystatens udenrigs- og forsvarspolitik, økonomi og religion. Borgerne var også dommere ved folkedomstolene. Til hver sag blev der valgt flere hundrede dommere ved lodtrækning. Retsbygningerne lå på torvet, Agora, sammen med mange andre af bystatens officielle bygninger.
Femhundredemandsrådet holdt til i rådhuset, bouleuterion. Herfra administrerede rådet bystatens finanser og forberedte de sager og love, der skulle behandles. De øverste militære embedsmænd blev valgt på folkeforsamlingen, de fleste andre blev valgt ved lodtrækning mellem borgerne.
Øverst: To hoveder fra en af de firkantede plader, de såkaldte metoper som sad udvendig over søjlerne på Parthenon på Athens akropolis. Pladerne på templets sydside fortalte historien om kentaurerne og lapitherne. Kentaurerne var halvt heste og halvt mænd, og lapitherne var et græsk sagnfolk. Resten af relieffet er i Brithish Museum i London.
Midten: Kig ud over Athens torv, Agora, med templet for smede- og håndværkerguden Hefaistos i baggrunden. Athens politiske liv var centreret omkring Agora. Ruinerne af rådhuset ses nedenfor templet.
Nederst: Atleter på sportpladsen. Der trænes i diskoskast, i lægdespring med brug af springvægte og i spydskast. En fløjtespiller underholder, og træneren med den lange kæp følger opmæksomt øvelserne. Stort vinkar, en såkaldt krater, til blanding af vand og vin. Af Troilosmaleren. Fra Athen, ca. 470 f.Kr. |
 


|
|