Korshøj

Efter udgravningen af jættestuen Korshøj på Vestsjælland i 1840erne lod den lokale præst storstensgravens indgang kaste til med jord, da det åbentstående gravkammer ”gav Anledning til Uordener”.

Skjult bag en hæk i den vestlige del af landsbyen Ubby på Vestsjælland ligger jættestuen Korshøj. Oprindelig lå storstensgraven dog på den lokale præstegårds jord, og det var da også sognepræsten i Ubby, som i 1843 lod megalitgraven udgrave. På det tidspunkt havde man kun kendskab til det ene gravkammer; først i 1903 opdagede man, at der var tale om en af de såkaldte tvillingejættestuer. Tvillingejættestuer er almindelige på egnen og er kendetegnet ved, at de to seperate gravkamre deler fælles endevæg.

Ved udgravningen i 1840erne gik man ned i jættestuen oppefra. Ved at grave sig ned gennem højfylden nåede man de såkaldte paksten, som blev skubbet til side, således at en lille dreng med et lys kunne krybe ned i gravkammeret og se, hvad der var inde i jættestuens indre. Foruden at gravkammeret var aflangt, kunne drengen se, at der på den østlige side var en indgang. Da hullet var for lille til, at almindelige mennesker kunne krybe derind, begyndte man straks at grave der, hvor drengen havde opgivet, at indgangen var. På denne måde nåede man ind til selve gravkammeret. Under udgravningen af indgangen fandtes flere skeletter og genstande af sten. Inde i gravkammeret fandtes resterne af over 50 skeletter. Formentlig for ikke at forstyrre gravfreden mere end højst nødvendigt besluttede man efter undersøgelsen at genbegrave knoglerne i gravhøjen. Det var ikke kun knogler, der dukkede op ved udgravningen af det jordfyldte gravkammer. Også lerkar, flintøkser, flintdolke samt smykker af rav, ben og tand. Et par år efter undersøgelsens afslutning blev jættestuens indgang dog kastet til med jord, da det åbentstående gravkammer ”gav Anledning til Uordener”. Kort tid senere blev Korshøj fredet.

Efter at præstegårdens jord var blevet solgt fra i 1903, ville den nye ejer genåbne jættestuen. Under udgravningsarbejdet stødte han imidlertid ind i et ukendt gravkammer. Lodsejeren, Christian Hansen, var dog nær kommet galt af sted, for gravning i fredede fortidsminder var bestemt ikke tilladt. Det lykkedes ham dog at redde situationen. Det følgende år blev konservator Gustav Rosenberg sendt til Ubby for at lukke det nyfundne nordlige gravkammer af for offentligheden. Først i 1939 blev det nordlige kammer udgravet. Det blev den senere landskendte arkæolog P. V. Glob, som kom til at stå for undersøgelsen. Han kunne ved udgravningen af kammeret konstatere, at kranierne lå i den nordligste del af gravkammeret, mens oldsagerne lå mere spredt. Foruden menneskeknoglerne lå der i megalitgravens indre flere lerkar, flintøkser, mejsler, pilespidser, flækker og ravperler. Efter undersøgelsens afslutning kom der nu også offentlig adgang til det nordlige gravkammer.

I slutningen af 1980erne var det nødvendigt at gennemføre en gennemgribende restaurering af storstensgraven. Blandt andet var en del af tørmurene mellem bærestenene faldet ud. I forbindelse med undersøgelsen frilagdes også den brolægning af sten i gravkamrene og indgangene, som i bondestenalderen oprindeligt har været jættestuens gulv .

Men også i bronzealderen har man genanvendt gravhøjen som begravelsessted, hvilket ikke mindst ses af de mange urner, som er fundet rundt om i højen. Fund af skåltegn på nogle af dækstenenes overflade viser også, at disse en gang i bronzealderen har været synlige, hvorefter man har bygget en bronzealderhøj oven på bondestenalderens storstensgrav. Korshøj har således været anvendt gennem flere tidsperioder.

Videre læsning

Fakta om Korshøj

Gå på opdagelse i arkivet
- Klik på billederne