Brandsbjerg ved Tjæreby

I foråret 2004 restaurerede Nationalmuseet jættestuen Brandsbjerg ved Korsør, og for første gang i over 100 år blev det atter muligt at kravle ind i det lukkede gravkammer fra bondestenalderen.

Foråret 2004 tilbragte Nationalmuseets jættestue-eksperter ved Korsør. Det foregående efterår havde man modtaget besked om, at der var foretaget en ulovlig gravning i jættestuen på Brandsbjerg tæt ved landsbyen Tjæreby. Formentlig var der tale om drengestreger, for på gulvet inde i gravkammeret fandt man en plastikskovl. Særlig kritisk var det dog, at en af de opsatte stålstænger fra 1984 var blevet fjernet, og en af megalitgravens store sten lå usikkert og med fare for at skride ned. Derfor havde man i vinterens løb besluttet, at Brandsbjerg skulle sættes på arbejdsprogrammet straks det følgende forår.

Da man i begyndelsen af april måned ankom til Brandsbjerg, var noget af det første man gjorde at rense op i gravkammeret og indgangen. Jættestuen var især udsat, da den ene gavl i gravkammeret på et tidspunkt var blevet fjernet. Imidlertid opdagede man, i takt med at arbejdet skred frem, at der rundt om på gravhøjen lå de bæresten, som på et tidspunkt var blevet fjernet fra gravkammeret. Kun en enkelt dæksten manglede fuldstændigt. Efter et kik på budgettet besluttede man sig derfor til at retablere jættestuen fuldstændigt, da de originale byggematerialer endnu var til stede. I løbet af april og maj måned 2004 begyndte jættestuen derfor at tage form. De genfundne bæresten blev opsat i gravkammerets vestlige gavl, og en dæksten blev hentet i en nærliggende grusgrav og lagt op på den ledige plads.

En af de ting, som gjorde Brandsbjerg særlig interessant, var den orientering, som gangen havde. Som oftest vender jættestuernes indgange mod øst eller syd, men i tilfældet med Brandsbjerg var gangen helt usædvanligt orienteret mod nord. Kun ved to andre jættestuer i Danmark var gangene orienteret i nordlig retning, og i de to tilfælde var der tale om storstensgrave med tre jættestuer i samme høj. Det fik udgravernes mistanke vakt, og man forsøgte at se, om der var spor efter flere gravkamre. En ihærdig eftersøgning gav dog ingen brugbare resultater. Men hvem ved – måske er de to andre gravkamre forsvundet for lang tid siden, eller også skjules resterne af dem endnu i Brandsbjerg.

Ved restaureringen i 2004 fandt man dog ikke mange genstande fra bondestenalderen, men Brandsbjerg var også blevet udgravet allerede i 1890erne. Under arbejdet med at indvinde grus fra Brandsbjerg en dag i 1890 styrtede den vestlige del af jættestuens gravkammer ned. Købmand Sigvort Berg fra Slagelse, der samlede på oldsager, var hurtigt på stedet og fik lov til at undersøge gravhøjen. Han havde dog ikke taget to af egnens magtfulde personligheder i ed, inden han satte sin undersøgelse i gang. Hofjægermester Oxholm fra Tårnholm og proprietær Bech fra Krusesminde henvendte sig straks til amtmand Vedel i Sorø for at få ham til at gribe ind og stoppe købmandens undersøgelse. Manøvren lykkedes, og i stedet gik der bud til Nationalmuseet i København.

Købmandens undersøgelse i december 1890 var dog nået langt, inden den blev stoppet. Egentlig var der ikke noget ulovligt i købmandens udgravning, for endnu på dette tidspunkt var fortidsminderne ikke fredede. Ved udgravningen havde han fundet omkring 30 skeletter inde i gravkammeret ”siddende i 2 Rækker langs med Kamrets Sider”. Først på sommeren 1891 ankom Nationalmuseets mand, Vilhelm Boye, til egnen. Købmand Berg havde endnu ikke – da amtmand Vedel stoppede ham – nået at udgrave hele jættestuen, og Boye fuldførte nu det arbejde, som manglede. Således fandt Vilhelm Boye adskillige keramikskår og en stridsøkse af grønsten i de bunker, Berg havde efterladt sig. De menneskeknogler, som blev fundet ved udgravningen, lå så omrodet, at Boye ikke var i tvivl om, at ligene efterhånden var gået i opløsning, og knoglerne derefter faldet ned på gulvet. Dertil kom, at man ved senere gravlæggelser var kommet til at forstyrre ældre begravelser. At der tilmed på et tidspunkt har været ræve og rotter inde i gravkammeret, fandt man ud af, da man også fandt flere knogler fra disse dyr spredt omkring inde i gravkammeret.

Først i 1937 blev gravhøjen fredet. Ved konservator Raklevs besøg på Brandsbjerg samme år viste det sig, at det var en meget velvillig og arkæologiinteresseret ejer, som ejede jættestuen. Ejeren ville meget gerne have sat jættestuen i stand, hvilket Raklev lovede på museets vegne. Imidlertid kom der til at gå nogle år, inden museet indfriede sit løfte. Først efter at landmanden i slutningen af november 1940 rejste til København for at aflægge Nationalmuseet et besøg, kom der skred i sagen. Man var her godt klar over, at man havde trukket sagen i langdrag og lovede derfor landmanden, at istandsættelsen ville ske det følgende år. I sommeren 1941 rejste konservator Raklev atter til Korsør for at indfri det løfte, han havde givet flere år tidligere. Det viste sig under arbejdet, at gårdejer Petersen var uhyre interesseret og hjælpsom. Jættestuen blev sat i stand til glæde for de besøgende, som kom forbi Tjæreby. Imidlertid var det først i foråret 2004, at megalitgravens åbne gavl atter blev lukket til, så man i dag kan opleve, hvordan det var at kravle ind i det lukkede gravkammer i en af de imponerende storstensgrave fra bondestenalderen.

Videre læsning

Fakta om Tjæreby

Gå på opdagelse i arkivet
- Klik på billederne