Nationalmuseet - retur til forside Indeks Oplæsning Kontakt Presse & nyt English Deutsch

Særudstillinger
Nationalmuseet
Frilandsmuseet
Det sker på Frilandsmuseet
Firmaudflugt og arrangementer
Gårde og huse
Stationsby
Bygningsaktikvariske ydelser
Lydomvisninger (mp3-filer)
Mad og drikke / Publikumsfaciliteter
Adresse og åbningstider
Undervisning
Om Frilandsmuseet
Dyr
Haver og landskab
Møllerlaug
Selskabet Frilandsmuseets Venner
PC-tapeter
Frihedsmuseet
Musikmuseet
Brede_Værk
Brede Hovedbygning
Klunkehjemmet
Lille Mølle
Skibe
Frøslev
Jelling
Kommandørgården
Liselund
Web-udstillinger og ressourcer

Smedje
Ørbæk, Fyn

Nr. 70


Opført 1845.
Efter fynsk skik malet bindingsværk og farvede tavl.
Bag lejligheden et lille udskud med plads til grise og fjerkræ.

Præstens smedje

Smedien blev bygget af præsten ved Ørbæk Præstegård. Han tjente penge på at leje smedien ud til landsbyens smede.

Smeden var en af de vigtigste håndværkere i de gamle bondelandsbyer. Han skoede bøndernes heste, reparerede deres redskaber og lavede beslag til bygninger, møbler og vogne. Han lagde også jern på vognhjulene.

Indtil 1857 var det forbudt at drive håndværk i en mils radius (ca. 7 kilometer) fra købstæderne. Smedene var undtaget denne regel, fordi de var uundværlige i landsbyerne.

Smeden fik en stor del af sin løn i naturalier. Bønderne betalte ofte med kød, fjerkræ og korn - eller klæde til tøj og sengetøj.
Hvis man havde tandpine, kunne smeden trække den dårlige tand ud med en af sine mange smedetænger.

Den lille bolig rummer et lille køkken i forgangen, en dagligstue med alkove og et ekstra sengekammer.

I dagligstuen står en smukt bemalet kommode og en pyramidehylde, hvor smedens kone har udstillet sit fineste pyntenips.

Bag boligen, under taget, er der lige plads til et lille hønsehus og et par grise.

Erhvervet 1934. Åbnet 1936.
Smedien ligger ved gadekæret midt i landsbyenAlkovehjørnet i smedens dagligstueSmedeværkstedet med essen i midten