Maglehøj

Maglehøj på Stevns var en af de talrige jættestuer, som registreredes ved Nationalmuseets landsdækkende registreringskampagne i slutningen af 1800-tallet.

Jættestuen Maglehøj tæt ved Hårlev på Stevns blev første gang udgravet af en privat mand i 1823, og efter undersøgelsens afslutning blev enkelte genstande overladt til Oldsagskommissionen. Disse genstande indgår i dag i Nationalmuseets samling.

Det var imidlertid først i 1895, at en af Nationalmuseets ansatte, C. Blinkenberg, kom forbi jættestuen som led i det store sogneberejsningsprojekt, som museet havde sat i værk i slutningen af 1800-tallet. Målet var at få et samlet overblik over, hvor mange fortidsminder (gravhøje, dysser, jættestuer, borgruiner mv.) som fandtes, og hvor de var placeret. Allerede i 1807 havde Oldsagskommissionen bedt de danske præster i hele landet om at indsende beretninger om oldtidsminder og andre mærkværdigheder i deres sogn, og fra hele landet indløb talrige besvarelser. Nogle svar var meget korte, mens andre præster havde taget sig god tid til at svare på forespørgslen. Et af de steder, hvorfra man ikke modtog særlig mange besvarelser, var fra præsterne på Stevns, og man havde på museet derfor ikke noget samlet overblik over denne egn. Samtidig var præsterne rundt om i landet ikke eksperter i den danske forhistorie og kunne derfor have overset vigtige anlæg.

Det var derfor vigtigt i slutningen af 1800-tallet at få et samlet overblik over fortidsminderne beskrevet af fagfolk, og det var altså derfor at man i 1895 sendte Blinkenberg til Stevns. I sognebeskrivelsen indførte Blinkenberg følgende tekst om jættestuen ved Hårlev: ” Maglehøj" 12' høj, 48' bred; afpløjet paa alle Sider, derfor meget stejl, men overalt græsklædt. I Højen en tom Jættestue. Kamrets Retning SSØ-NNV; det er 17' langt mod N 5'3", mod S 8' bredt, fra 5' til 5'3" højt. Af Sidestene findes: mod S 3, mod V 5, mod N 2, mod Ø 5. Siderne ere gennemgaaende forhøjede med et Lag Stene, der ligge paa Fladen. Loftet dannes af 4 Stene. Gangen udgaar i Østlig Retning, vinkelret paa Kamret. Den er 12' lang, indvendig 2'3" bred og 3'6" høj; i hver side af den staa 6 Stene, af hvilke den anden (indvendig fra) danner en 2' bred Dør; umiddelbart uden for denne har Gangen en Bredde af 3', der atter aftager mod den østlige Ende, hvor Bredden er 2'. Over Gangens inderste Del 3 Overliggere, af hvilke den inderste er brudt, men endnu ligger paa sin Plads. Paa dette Brud nær er Jættestuen fuldstændig uskadt. -”.

Siden hen har Nationalmuseets folk flere gange været forbi Maglehøj. Senest omkring årtusindskiftet, hvor der blev foretaget en større restaurering. Jættestuen er i dag en af de mest besøgte storstensgrave på egnen.

Fakta om Maglehøj

Gå på opdagelse i arkivet
- Klik på billederne