Da en turist i 1930erne kom forbi Arnager-jættestuen på Bornholm troede han, at gravrøvere var på spil. Men det viste sig hurtigt at det i stedet var Nationalmuseets folk, som var i færd med at at udgrave og restaurere storstensgraven fra bondestenalderen.
Allerede i 1933 havde den kendte leder af Nationalmuseets 1. afdeling (Danmarks Oldtid), Johannes Brøndsted, lovet Bornholms Museum, at man ville undersøge og udgrave storstensgraven ved Arnager nogle få kilometer sydøst for Rønne. Egentlig skulle undersøgelsen have været sat i gang det følgende år, men en række andre og vigtigere opgaver havde dog trængt sig på. Først i løbet af juni måned 1937 ankom den senere landskendte arkæolog, P. V. Glob, til klippeøen. P. V. Glob blev i 1950-60erne bandt andet kendt for sine arkæologiske undersøgelser på Bahrain.
Både på Nationalmuseet og på det lokale museum i Rønne var man overbevist om, at storstensgraven ved Arnager var en såkaldt runddysse, og hvis det var rigtigt ville der være tale om øens eneste stendysse fra bondestenalderen. Det var således med store forventninger, at man i sommeren 1937 kastede sig over undersøgelsen af megalitgraven.
Under udgravningen fandt man i de øverste jordlag talrige patroner, og andre nyere genstande som. Også en del oldsager blev fundet i den øverste jord, hvor der blandt andet dukkede nogle fragmenter af lerkar, dolke og spilleskiver af sten op. Desuden kunne man se, at man havde smidt en del marksten ned i gravkammeret på et tidligere tidspunkt. Først nede ved jættestuens gulv fandt man et 40-50 cm tykt lag, som havde været urørt siden bondestenalderen for 5000 år siden, og dette lag indeholdt en mængde genstande. To hele lerskåle blev således udgravet, ligesom der fandtes talrige ravperler, flintflækker og omkring 15 menneskekranier.
En bekymret turist
Undersøgelsen i sommeren 1937 fandt sted midt i turistsæsonen, og en af øens turister kom dette år tilfældigt forbi Arnager. Hidtil havde gravhøje, dysser og jættestuer ikke været fredet mod udgravning og ødelæggelse, men i foråret 1937 var der blevet vedtaget en lov, hvorved samtlige fortidsminder var blevet fredet. Imidlertid var budskabet om fredning ikke nået ud til alle afkroge af landet, og det var derfor en noget skeptisk turist, der kom forbi undersøgelsen ved Arnager. Således var hans mistænksomhed blevet vakt, da ”der i rugmarken op til dyssen var nedtraadt gange, der kunde se ud som skjulesteder”. Efter hjemkomsten til hotellet i Sandvig skrev han derfor straks et brev til Nationalmuseet i København for at underrette om de iagttagelser han havde gjort. Kort efter kunne en af museets medarbejdere dog berolige den bekymrede mand, idet der var tale om en af Nationalmuseets egne undersøgelser.
Undersøgelsen af storstensgraven fortsatte også den følgende sommer, hvor Nationalmuseets mangeårige restaureringsekspert, Julius Raklev, kom til Bornholm for at deltage i arbejdet. Allerede på det tidspunkt havde P. V. Glob dog opdaget, at der slet ikke var tale om en runddysse, men derimod om en af de karakteristiske jættestuer med gravkammer og stensat indgang. Udgravningen af Bornholms eneste stendysse viste således, at der i stedet var tale om en af de noget yngre jættestuer som findes flere steder på klippeøen. Derfor havde Nationalmuseets tegner A. P. Madsen også ret, da han i 1885 betegnede megalitgraven som en jættestue på den akvarel, han malede under sit besøg på Bornholm.
Videre læsning
- Læs Globs beretning om Arnager
Fakta om Arnager
Der er offentlig adgang til Arnager. Skilt ved vejen viser vej.
