|
|
 |
|
 |

|
Undervisning på Frilandsmuseet
|
|
 |
Gårde, huse og landskaber fortæller om livet på landet i Danmark gennem 400 år: om fæstebønder og fattigfolk, herregårdslivet i 1910, andelstidens driftige bønder og de nye tider i Stationsbyens mellemkrigsår.
Eleverne møder mennesker og fortællinger i de rette og oprindelige omgivelser, og opnår en forståelse for forskellige tiders og sociale miljøers livsvilkår. Det autentiske møde med historien giver eleverne en fornemmelse for deres egen, historiske plads i en samtid, der perspektiveres ved hjælp af fortiden.
Undervisning på Frilandsmuseet formidler viden om tid, sted og personer, om genstande og fysiske miljøer og om store historiske linier og detaljerig hverdagshistorie. Undervisningen inddrager eleverne i et aktivt samspil gennem dialog og/eller aktiviteter
Undervisningstilbud
Herregårdsliv og herregårdskøkken
Stationsbyen: Industrialisering og mellemkrigstid
Industrialisering og livsvalg: Rollespillet "Mulighedernes Land ?"
Værkstedsaktiviteter
Omvisninger
Juleundervisning
Hent hele programmet for 2009 som pdf-fil.
Bestilling
Undervisningen skal bestilles via e-bestillingsformularen. E-bestillingerne behandles dagligt. Find formularen her Hvis det ikke er muligt, kan undervisningen bestilles telefonisk hver mandag kl. 11-14 på tlf. 33 47 38 49. Der er mulighed for at tale med underviseren før undervisningen finder sted. |
 |
|