 |
|
Værksteds-
undervisning |
|
 |
Frilandsmuseets værkstedsaktiviteter tager alle udgangspunkt i landbolivets daglige arbejdsprocesser. Eleverne prøver selv at arbejde med de gamle redskaber. Gennem konkrete aktiviteter opnår eleverne en viden om materialer og råvarer og en forståelse for den arbejdskraft, der skulle til for at opretholde dagligdagen før i tiden.
Værkstedsaktiviteterne foregår i museets skolestue, der er hyggeligt indrettet med genstande, bænke og borde og gamle anskuelsestavler. Før eller efter aktiviteterne kan klassen vælge at se museets gårde og huse på egen hånd.
Det praktiske arbejde fungerer som en livlig og engagerende tilgang til væsentlige historiske temaer: dagligliv og sociale relationer, mad på bordet og tag over hovedet, forbrug og hygiejne. Eleverne får et konkret historisk perspektiv på deres egen nutidsopfattelse og deres eget liv.
Værkstedsundervisningen er fortrinsvis for de de mindste og mellemste skioletrin, men er også velegnede til f.eks. sprogklasser eller andre grupper, hvor socialt samvær om aktiviteter er et vigtigt kriterie.
Niveau:
Børnehaveklasse til 6. klasse.
Pris: 400 kr
Varighed:
1½ time
Tidspunkt:
Tirsdag til fredag kl. 9, 10.30 og 12.
1.maj - 28. juni og 14. august - 12. oktober 2012
Mødested:
Frilandsmuseets Skolestue, Højskolevej 17
|
 |
Den daglige kost |
|
|
I bondesamfundet var de fleste selvforsynende med en lang række produkter. Den daglige kost bestod året rundt af brød, grød og øl, suppleret med årstidens frugt og grønt, salte sild, salt flæsk og røgvarer.
Kosten fulgte årets gang - der var masser af mælkemad om sommeren, når køerne gav mælk, og godt med sulemad om vinteren efter november og decembers slagtninger.
Undervisningen starter med en omvisning på gården fra True, hvor der i køkken og bryggers fortælles om det store arbejde med at få mad på bordet til mange mennesker hver dag. Herefter prøver eleverne selv at kærne smør og ælte tung rugbrødsdej. Vi fortæller også om den overtro og de forestillinger, der knytter sig til arbejdet med brød og smør og den daglige kost. |
 |
Kartoflen - en ny nytteplante |
|
|
Kartoflen kom til Danmark i løbet af 1700-tallet, men bønderne var meget skeptiske. I mange årtier blev kartoflen mest dyrket til husbehov som svinefoder trods mange anstrengelser fra at udbrede den sunde spise. Fra 1800-tallet blev en daglig del af menneskenes kost. For fattige familier blev den nøjsomme rodknold et meget vigtigt og altoverskyggende basisfødemiddel.
Hos de mere velhavende afløste kartoflen langsomt rugbrødet ved dagens hovedmåltid. Kartoffelmel kunne også bruges til jævning og til at stive tekstiler, og endelig kunne kartoflen bruges til hjemmebrænding af spiritus.
Vi fortæller om kartoflens historie gennem tiden. Eleverne prøver selv at lave karrtoffelmel på en gammeldags raspe. Arbejdet giver eleverne indsigt i en proces, der i dag er fuldt mekaniseret og kun udføres på fabrikker. |
 |
Tøj og tekstiler - uld og linned |
|
|
Før i tiden var det et vigtigt arbejde for gårdens madmor at sørge for familiens påklædning og dyner, puder og lagner til gårdens alkover og sengesteder. Hvis en gård var velforsynet med tekstiler, vidste man, at der her boede en dygtig madmor med penge på kistebunden, som på bedste vis udnyttede både ulden fra fårene og hørret på marken.
Tekstilarbejdet er meget tidskrævende og langsommeligt, og tekstiler er derfor tilsvarende kostbare og værdsatte. Undervisningen vil give eleverne en forståelse for det store arbejde for at få tøj på kroppen, og en praktisk forståelse for fortidens radikalt anderledes forbrugsmønstre.
På gården fra True ser eleverne originale tekstiler i boligen, og prøver at spinde og karte i storstuen, hvor kartegildet fandt sted. Her kan de også prøve kopier af mænds og kvinders dragter. |
 |
Storvask på landet |
|
|
På landet vaksede man kun 2-4 gange om året. Storvaksen var en begivenhed, der strakte sig over flere dage. Tøjet skulle lægges i blød, vaskes, skylles og hænges til tørre.
Bagefter skulle tekstilerne bleges, rulles, mangles, glittes eller stryges, alt efter type eller materiale. Til vask brugte man hjemmefremstillet akselud eller sæbeurt. Rigtig sæbe skulle købes, og det var kun forundt dem med økonomisk overskud.
Vi besøger gården fra True, hvor der fortælles om vaskedagenes store arbejde, især i bryggerset. I skolestuen lægger eleverne tøj i blød i askelud og vasker på vaskebræt. Linnedet skal også rulles med manglestok og manglebræt.
Undervejs taler vi om tøj, renlighed og personlig hygiejne - og om det store arbejde en ren hvid skjorte krævede. |
 |
Leg og legetøj |
|
|
Børn på landet kom tidligt i arbejde, enten hjemme eller i andres tjeneste. Alligevel var der mellem arbejdet og skolegangen tid til at lege. Man legede sanglege og spillede landbold eller pind med de andre børn. Man kunne også lege med hjemmelavet legetøj. Købt legetøj var en sjældenhed, og der blev passet godt på det.
Vi besøger gården fra True, hvor der fortælles om børns leg og arbejde på en stor bondegård. I skolestuen prøver eleverne forskellige lege med gammeldags legetøj og forskellige fangelege og sanglege. Hvis det aftales med underviseren, kan eleverne også prøve at lave deres egen kludedukke eller filtbold.
Undervisningen giver et indblik i de meget anderledes børneliv, som blev levet i gamle dage. fortællingerne giver eleverne en perspektivering af deres eget liv og forståelse af det at være barn.
|
 |
|
