 |
|
Omvisninger |
|
|
|
 |
På Frilandsmuseets omvisninger dykker vi ned i forskellige emner og aspekter af danskernes dagligliv gennem ca. 300 år. Omvisningerne foregår i Frilandsmuseets huse og gårde, som er fuldt indrettede med originale møbler, tekstiler og husgeråd. Omvisningerne sætter elevernes viden i konkrete rammer og i konkrete perspektiver.
Udgangspunktet for Frilandsmuseets undervisning er altid dagliglivet. Vi formidler, hvordan almindelige mennesker agerede i forhold til bestemte perioders vilkår, præmisser og muligheder, og vi fortæller historierne om, hvad de levede af, hvad de arbejdede med - og hvad de tænkte, troede på og drømte om.
Omvisningerne udbydes på alle niveauer fra 0. klasse til gymnasieskolen. Omvisningerne er også velegende til voksengrupper og sprogskoler.
Niveau: Alle
Pris 400 kr.
Varighed: 1½ time
Tidspunkt: Tirsdag til torsdag kl. 10, 11.30 eller 13.
1. maj - 28. juni og 14. august - 12. oktober
Mødested: Frilandsmuseet, Kongevejen 100
Prisen gælder kun undervisningsgrupper.
Private og firmagrupper skal bestille omvisninger her |
 |
Dagligliv på landet - en bondes hverdag |
|
|
Hvordan levede man på en bondegård før i tiden ?
På omvisningen besøger vi gårde og husmandssteder og hører om det daglige arbejde, manderoller og kvinderoller, hierarkiet i bondens husholdning, om ung og gammel og om bøndernes plads i 1700-tallets samfund.
Vi gennemgår bøndernes boliger, og ser hvor folk sov, spiste, arbejdede og festede. Vi ser hvordan de forskellige rum på gården afspejler husholdningens behov. Bryggerset er gårdens hjerte, mens dagligstuen var den tætte og trange ramme om det meste af hverdagslivets samvær, nat som dag.
|
 |
Boligen på landet |
|
|
Bøndernes bygninger var i ældre tid en direkte afspejling af lokale ressourcer og lokale traditioner for byggeskik. Man udnyttede de lokale naturressourcer - kystfolk brugte f.eks. strandsten til murværk og tang på taget, mens bøndergårde i skovrige egne fremviste prægtigt og solidt bygningstømmer.
På omvisningen opnår eleverne en forståelse for det tætte samspil mellem omgivende natur og boligernes konstruktion og indretning. Også landsbyernes sociale fællesskaber omkring gårdbyggeriet formidles: vi hører om klinegilder, tækkemænd og tømrermestre. |
 |
Fattig og nødstedt - fattigforsorg på landet |
|
|
Med udgangspunkt i museet fattighus, Greve Hospital, formidles dagliglivet for samfundets allersvageste gennem tiden.
Greve hospital afspejler i sin indretning 300 års fattigforsorg. Eleverne besøger stuer fra 1700-tallet, 1800-tallet og 1960-erne. De hører om beboernes dagligliv, og får perspektiveret de sociale forskelle, som i ældre tid eksisterede mellem rig og fattig.
Vi taler også om, hvordan landbosmafundet fik løst sine sociale problemer i en blanding af tvang, tugt og privat godgørenhed. |
 |
Tro og overtro |
|
|
Landbefolkningens verdensbillede var en blanding af protestantisk kristendom, gamle katolske vaner og en tro på naturens og nattens væsener, blandet med lykkebringende og ondtafværgende ritualer og skikke.
I udvalgte gårde og huse fortæller vi om de handlinger og ritualer, man udførte for at styre skæbnen og hverdagen. Særligt store begivenheder og overgangsritualer var belagt med forestillinger: fødsel, bryllupper og dødsfald kaldte hver især på deres rad af skæbnebestemmende handlinger. Men også hverdagens arbejder: høst, smørkærning eller brødbagning havde deres skikke, som skulle sikre "smørlykken" eller fulde lader gennem hele vinteren.
I folketroen fylder også overnaturlige væsener som gårdboere og højfolk meget. Man holdt sig gode venner med de foruroligende skabninger gennem gaver eller ritualer. De døde spillede en rolle i de levendes verden som en angst for genfærd og hjemsøgninger.
|
 |
Børns leg og arbejde |
|
|
Børn på landet voksede op i en hverdag, hvor de tidligt blev draget ind i gårdens forskellige arbejdsopgaver. De mindste piger og drenge blev sat til at passe småkræ, og de lidt større var en regulær arbejdskraft i stald, køkken og bryggers.
Små piger lærte tidligt at karte, strikke eller lappe tøj, og små drenge blev hurtigt vant til at færdes mellem benene på gårdens dyr. Men der var også tid til leg indimellem arbejdsopgaverne.
På omvisningen besøger vi en gård, hvor eleverne får et indblik i de forskellige, nødvendige arbejdsopgaver i husholdningen og børnenes rolle i hverdagens arbejdsliv. Bagefter fortæller vi om forskellige lege i gamle dage, og der vil være mulighed for selv at prøve nogle af datidens legeredskaber på forten i landsbyen.
|
 |
Selvforsyning og økologi |
|
|
Selvforsyningen var rygraden i bondens husholdning. Afgrøder, havedyrkning og dyrehold bragte bonden den nødvendige mad på bordet, og sikrede næste års såsæd. Også tøj og tekstiler skulle produceres i hjemmet, og bonden skulle også helst kunne dyrke eller avle til videresalg, så man kunne købe det, der ikke kunne laves i hjemmet.
På omvisningen fortæller vi om selvforsyning og udnyttelsen af de lokale naturressourcer. Eleverne får et grundigt indblik i den delikate balance, der eksisterede i bondens husholdning mellem antallet af mennesker i husholdningen, brugets størrelse og gården eller husmandsstedet som et produktionsapparat.
Alt efter egn og og placering i det sociale hierarki har man kunnet udnytte de naturlige ressourcer forskelligt. På omvisningen sammenligner vi nogle forskellige nicheproduktioner i forskellige danske kulturlandskaber ved at besøge gårde fra forsekllige egne af landet. |
 |
De store landboreformer |
|
|
Landboreformer i slutningen af1700-tallet var en stor og kompleks lovpakke, som sigtede på at gøre det danske landbrug mere effektivt og moderne. Godsejere og stat ville gerne udnytte den danske jord meget bedre. Midlet var at bryde det gamle, traditionelle bondbrug med mange små og spredte marker op.
Hver bondegård skulle nu have sin samlede parcel af jord - og det betød, at gårdene i mange tilfælde skulle flyttes ud fra landsbyerne til samlede, større parceller på den bare mark eller på jomfruelig overdrevsjord. Udflytningen bød enten på store muligheder for en driftig bonde - eller på ny usikkerhed udenfor landsbyens trygge rammer.
På omvisningen gennemgår vi udflytningen fra landsbyfællesskabet og statens rolle i den store omlægning af det danske landbrug. Lovkomplekserne perspektiveres gennem den betydning, de får for den enkelte bondes hverdag. På mange måder forringede landboreformerne dagligdagen for landsbyens svage; de fattige og jordløse, og vi taler også om reformernes sociale konsekvenser. |
 |
Vandkraft og vindmøller |
|
|
Man har altid udnyttet naturens egne energikilder. Allerede fra den tidlige middelalder finder man spor efter vandmølleanlæg i Danmark. På Frilandsmuseet har vi 8 forskellige mølleanlæg, både til vind- og vandkrafft og i alle størrelser.
Vi ser nærmere på de forskellige møller, og fortæller historien om udnyttelsen af naturkræfternes ressourcer. Mølleren havde en helt særlig status i det gamle bondesamfund, og vi formidler hans særlige husholdning, privilegier og monopol.
Hvis du gerne vil give din klasse en specifik insigt i mølleværkernes tekniske principper og se en mølle i funktion, skal du kontakte Frilandsmuseets Møllerlaug ved formand Mogens Jebsen. Tlf. 45 85 24 60. |
 |
|
