|
|
 |
|
|
|
Nationalmuseets
historie |
|
|
|
 |
Nationalmuseets ældste rødder rækker tilbage til Det kgl. Kunstkammer, hvis store samling af rariteter så som kunsthåndværk, malerier, etnografiske genstande, våben og oldsager blev grundlagt af Frederik den 3. omkring år 1650. Til denne samling blev senere føjet det gottorpske kunstkammer og forskellige bygninger husede gennem tiden udstillingen af den.
Det kgl. Mønt- og Medaillekabinet, som fra 1781 havde til huse på Rosenborg Slot er endnu et af museets udgangspunkter.
En anden vigtig del af museets samling er historisk knyttet til oprettelsen i 1807 af en "kgl. Kommission til Oldsagers Opbevaring".
Kommissionen - og dens sekretær Chr. Jürgensen Thomsen - dannede en samling af nordiske oldsager, som under navnet Oldnordisk Museum blev åbnet for offentligheden på Trinitatis kirke-loft i 1819. Thomsen blev om nogen den skabende kraft bag det museum, som nu er det danske nationalmuseum. Gennem sit arbejde med at skabe orden i samlingerne ydede han et betydeligt bidrag til den senere arkæologiske forskning ved at opdele genstandene efter materiale i en sten-, bronze- og jernalder.
I 1832 blev oldsagerne overflyttet til større og bedre lokaler på Christiansborg, og et par år senere overtog Thomsen også ansvaret for Kunstskammerets samling.
I 1849 fik danskerne en grundlov, der medførte en adskillelse mellem kongens og statens ejendom. Det unge folkestyre besluttede, at Prinsens Palais skulle være opholdssted for statens samlinger, og op igennem 1850'erne fik alle samlingerne endeligt til huse i palæet ved Frederiks-holms Kanal, hvor hovedmuseet stadig ligger. I 1892 fik den samlede enhed navnet Nationalmuseet.
Siden da er der foretaget adskillige udvidelser af de oprindelige rammer i Prinsens Palais samt erhvervelse af en lang række bygninger. Blandt disse er: Friheds-museet, Frilandsmuseet, hele Brede Værk, Nationalmuseets klunkehjem, Lille Mølle på Christianshavn samt et mindre antal ejendomme uden for Hovedstadsområdet |
 |
|
