 |
|
Fredede fortidsminder på Lübker Golf Resort |
|
|
|
 |
I et område mellem Nimtofte og Ramten på Djursland bliver der i årene 2005-2008 etableret et over 200 hektar stort golfanlæg, Lübker Golf Resort. Området rummer store natur- og kulturhistoriske værdier, og golfprojektet er i vid udstrækning lagt an på at beskytte disse værdier, både i anlægsfasen og under den videre drift. På golfanlæggets areal ligger der fem fredede fortidsminder, som alle er blevet restaureret forud for anlæggets åbning. Det drejer sig om ruinen af en jættestue, to runddysser, en langdysse samt en mindre gravhøj fra stenalderens slutning eller fra bronzealderen. Selskabet bag golfanlægget bidrog med halvdelen af omkostningerne til restaureringsarbejdet.
Jættestuen og langdyssen er de bedst bevarede anlæg. De to runddysser er næsten helt ødelagte og ses kun som forhøjninger i terrainet og med nogle få sten bevaret i den ene dysse. Gravhøjen fra stenalderens slutning eller bronzealderen er plyndret for sit indhold men er ellers velbevaret.
Numrene på kortet til højre henviser til den såkaldte sognebeskrivelse for Nimtofte sogn. På Dansk Kulturhistorisk Centralregisters internetside kan man finde flere oplysninger om de fem anlæg.
Klik her for at gå tilbage til fortidsminderestaureringens hovedside.
Klik her for at gå tilbage til Danmarks Oldtids hovedside. |
  |
Jættestuen |
|
|
Jættestuen var indesluttet i en høj med en diameter på godt 20 meter og en højde på ca. 3 m, som lå i en ca. 30 år gammel granbeplantning, der for nyligt blev svært stormskadet idet alle træer på og ved højen væltede. Da de væltede træer blev fjernet, var det tydeligt at højoverfladen havde lidt stor skade ved stormfaldet. Ifølge en beskrivelse fra 1886 skulle kammeret bestå af ni bæresten hvoraf en var væltet og sprængt. Et stort fragment af en manglende bæresten skulle også være til stede i kammeret. På højens nordside skulle to randsten være synlige.
Allerede i 1886 syntes anlægget stort set at have samme tilstand, som da vi begyndte restaureringsarbejdet: højtoppen og det yderste af gangen var fjernet og to dæksten over kammeret og en dæksten over gangen var synlige. Et stort, godt 1 m langt fragment var sprængt af den ene dæksten og lå delvis ned i kammeret. Nøglestenen og dækstenen med den store afsprængning syntes dog at ligge på deres originale positioner over hjørnestenene. Såvel kammer som gang var næsten fyldt op med sten og flyvesand. Det var endnu muligt at klemme sig ned i kammerets centrale del. |
  |
Skader på jættestuen |
|
|
Efterhånden som jættestuen blev frigjort for de mange trærødder og tømt for sit indhold af sten og jord, blev det klart, at skaderne var ret omfattende.
En dæksten over kammerets ene ende var fjernet. Et flere tons tungt stykke var sprængt af den næste dæksten, som nu var blevet så tynd, at den med tiden ville kunne knække. En af kammerets bæresten havde en frostsprængning, således at et flere hundrede kilo tungt stykke truede med at falde ned.
De yderste 4-5 meter af gangen var fjernet. Kun gangens inderste bærestenspar var tilbage, men havde desværre forskubbet sig. Dækstenen over dette bærestenspar, den såkaldte nøglesten, havde også været udsat for et kløvningsforsøg og manglede et stort stykke. Den ene karmsten var knækket, således at kun en trediedel stod tilbage. Den anden karmsten var væltet.
Alligevel viste den resterende del af kammeret sig at være velbevaret. Alle kammerets bæresten var tilstede, og skaderne på dem var forholdsvis begrænsede. |
  |
|
|
|
Det var derfor muligt at foretage en genopbygning af jættestuen. Rent bevaringsmæssigt er en egentlig genopbygning at foretrække frem for en stabiliserende restaurering. De manglende dele erstattes af nye, som derved støtter og bevarer de oprindelige dele. Det bliver muligt at overdække jættestuen med en ny jordhøj, som beskytter konstruktionen mod ødelæggende klimapåvirkninger, særligt regn og frost.
En restaureringsetisk forudsætning for en genopbygning af jættestuen er, at det meste af konstruktionen er tilstede. Så kan man lave en genopbygning, som kun kræver tilførsel af få nye materialer. I modsat fald ødelægges anlæggets autencitet og bliver i højere grad et udtryk for, hvordan restaureringsholdet mener, at en jættestue skal se ud. I dette tilfælde var ca. 80 % af den oprindelige stenkonstruktion bevaret, og det var derfor kun nødvendigt at tilføre ca. 20 % nye sten.
I forbindelse med restaureringen blev der lavet en grundig registrering af jættestuens tilstand. Samtidig blev der lavet arkæologiske undersøgelser af de dele af anlægget, som skulle restaureres. Disse undersøgelser havde til formål, at opklare hvordan jættestuen oprindeligt havde set ud. Blandt andet blev det undersøgt, hvor stor gravhøjen oprindeligt var, hvor lang gangen var og hvordan jættestuens tagkonstruktion var opbygget. |
   |
|
|
|
Inderst i jættestuens gang, der hvor den støder op til kammeret, fandt vi to flade og aflange sten. Vi gætter på, at de to sten oprindeligt har været brugt som en slags dør til kammeret. Og da vi forsøgte at anbringe dem i åbningen til kammeret, viste de sig at passe vældig godt. |
 |
Restaurering |
|
|
Efter afslutningen af registreringen og de arkæologiske undersøgelser, blev jættestuen restaureret. Den vanskeligste del af dette arbejde var at genopbygge den manglende del af gangen samt at lægge dæksten på kammeret. Gangen blev genopbygget med 11 sten på mellem et og tre tons. Stenene stammede fra det omgivende terrain, hvor de var fremkommet ved jordarbejde i forbindelse med golfbanens anlæggelse.
På kammeret blev den manglende dæksten erstattet med en ny på ni tons, ligeledes fundet i nærheden. En anden dæksten over kammeret, på over ni tons, måtte løftes af i forbindelse med restaurering af vægkonstruktionen, men blev lagt tilbage på sin plads.
Kammerets tredie dæksten blev ikke flyttet i forbindelse med restaureringen og ligger derfor stadig, hvor den blev anbragt for 5200 år siden. Men på grund af en voldsom kløvningsskade på oversiden var stenens bæreevne svækket, og den blev derfor understøttet med et kraftigt beslag af rustfrit stål. I jættestuer er mellemrummene mellem bærestenene i kammer og gang altid udfyldt med murværk af flade stenfliser, såkaldte tørmure. En del af jættestuens tørmure var beskadigede og blev derfor restaureret.
Derefter blev alle revner og sprækker udfyldt med mindre sten og konstruktionen blev dækket med en moderne membran. Denne membran er lavet af en vulkansk lerart, bentonit, og skal sikre, at konstruktionen forbliver tæt og tør. På billedet til højre ses det yderste af membranen over indgangen før den endelige tildækning med sand og jord.
Til sidst blev den genskabte jordhøj belagt med rullegræs. Normalt kan man nøjes med at så græsfrø, men i dette tilfælde blev arbejdet afsluttet så sent på året, at græsfrøene ikke kunne nå at spire.
På billedet til højre ses den færdigrestaurerede jættestue. Rullegræsset hjælper med til at holde på den løse jord under den første vinters regnskyl. I løbet af de næste par år vil områdets naturlige vegetation af græsser og urter sprede sig ind over højen. |
      |
Langdyssen |
|
|
Da projektet begyndte, var ruinen af langdyssen næsten helt dækket af flyvesand. Den fremstod som en svag forhøjning i terrainet hvor kun nogle få sten var synlige. Man kunne se resterne af et ødelagt gravkammer og toppen af nogle enkelte randsten.
Det var på forhånd besluttet ikke at lave en egentlig genopbygning af den meget ødelagte langdysse. I stedet ønskede vi blot at fjerne noget af flyvesandet for at gøre ruinen mere tydelig og nemmere at forstå for publikum. Vi fik dog en glædelig overraskelse, for langdyssen viste sig at være bedre bevaret end vi troede. Næsten alle randstenene var bevaret - en del var væltet, men mange stod endnu på deres oprindelige plads.
Ingen af de store sten i langdyssen er blevet flyttet eller rettet. Den fremstår derfor som den ruin man efterlod, efter at man engang i nyere tid havde plyndret og ødelagt kammeret. |
   |
Indvielse |
|
|
Den 31. oktober 2007 var restaureringsarbejdet færdigt og der blev afholdt indvielse for alle interesserede og en række indbudte gæster. Selve indvielsen af jættestuen blev foretaget af borgmester for Syddjurs kommune, Vilfred Friborg Hansen.
Klik her for at læse om indvielsen i Erhvervsbladet.
Bagefter var der demonstration af flinthugning ved flintsmed Ivan Andersen fra Mols og et traktement på oldtidsmanér, lam og fisk, lavet i såkaldte kogegruber, samt brændenældesuppe.
|
    |
Adgang |
|
|
Der er nu offentlig adgang til områdets fredede fortidsminder. Til jættestuen (sb. nr. 65), langdyssen (sb. nr. 70) og den ene runddysse (sb. nr. 66), kommer man ved at gå ad Gjerrild-stien ind i området og derefter videre ad mindre stier. Til den anden runddysse (sb. nr. 105) og gravhøjen (sb. nr. 96) er der ikke direkte stiadgang, men man kan komme dertil ved at gå langs skellene til naboejendommene. Det er ikke tilladt at færdes uden for stierne og på selve golfanlægget. Der er mørkt i jættestuen, så husk en lommelygte. |
 |
|
