Pipstorn

Orkanen i december 1999 var hård ved de danske skove, og på Sydfyn gik det også ud over nogle af bondestenalderens storstensgrave i Pipstorn Skov.

Selvom det var forudsagt i vejrudsigten, så kom den voldsomme orkan i begyndelsen af december måned 1999 alligevel for mange som en overraskelse. Midt på eftermiddagen den 3. december begyndte vinden for alvor at tage til i styrke, og i løbet af aftenen nåede vindstyrken hidtil usete højder. Ved Vestkysten steg vandstanden, og vadehavsøen Rømø oversvømmedes. Andre steder i landet kollapsede flere hustage, og de få, som bevægede sig ud i den voldsomme orkan, havde svært ved at komme frem. Også de danske skove blev hårdt ramt. Talrige træer knækkede. På Sydfyn, i skoven Pipstorn, umiddelbart øst for Fåborg, væltede flere træer. Efterhånden som timerne gik, løjede vinden dog af, og folk begyndte igen at bevæge sig udenfor for at tage skaderne i øjesyn. Kort efter at orkanen havde lagt sig, opdagede ejeren af Pipstorn Skov, godsejer Berner til Holstenhuus, at tre store bøgetræer var væltet ned over dyssekamrene i Pipstorn Skov og havde forvoldt skade. Godsejeren kontaktede derfor Fyns Stiftsmuseum, der efterfølgende rettede henvendelse til Skov- og Naturstyrelsen, som dengang havde det overordnede ansvar for restaureringen af de danske megalitgrave. Nogen tid efter mødtes de tre parter i Pipstorn Skov for at besigtige skaderne, og det viste sig her, at det var gået voldsomt for sig. Et af de store bøgetræer var således væltet ned over et af dyssekamrene, og træet var ved mødet med den store sten knækket over med voldsom kraft – akkurat som når man knækker en tændstik.

Megalitanlægget i skoven blev første gang registreret i 1885, da Nationalmuseets tegner A. P. Madsen tegnede nogle skitser af storstensgravene. Anlægget består af tre sammenbyggede langdysser fra bondestenalderens tragtbægerkultur med en alder på over 5000 år. Ved den voldsomme orkan i 1999 var storstensgravene blevet beskadiget som følge af de væltede træer. En dæksten var således knækket og skubbet ud af sit naturlige leje. Dog kunne man ud fra A. P. Madsens gamle tegning se, at der var tale om en gammel skade, men mødet med det store bøgetræ havde forværret tilstanden. Også andre sten var blevet flyttet af de mægtige kræfter, som havde været på spil i december 1999.

Det blev derfor besluttet at foretage en restaurering af megalitanlægget i Pipstorn Skov, og i foråret 2000 gik man i gang med arbejdet. Under genopretningen kunne man konstatere, at særligt de træer som havde stået oven på fortidsmindet, men som var væltet under stormen, havde forrettet stor skade. Ved faldet var træernes rødder blevet revet op og havde derved beskadiget det særprægede fortidsminde. Træer og buske oven på dysser, jættestuer og langhøje er ikke nogen god kombination.

Selvom arbejdet i Pipstorn Skov koncentrerede sig om at rette op på skaderne, så kunne man ikke undgå, at der også skulle foretages enkelte arkæologiske undersøgelser i anlægget for at registrere delvist ødelagte konstruktionsdetaljer og genstande fra langdyssernes brugsperiode. Således blev der ved restaureringen blandt andet fundet flere skår af lerkar og en flintflække.

I midten af maj 2000 var arbejdet i Pipstorn Skov overstået. Selvom fortidsminderne i skoven havde taget varig skade af decemberorkanen, så var det ved en hurtig indsats lykkedes at rette op på ødelæggelserne. Pipstorn Skov er således et eksempel på en af de akutte opgaver, der af og til pludselig dukker op og kræver omgående handling.

Fakta om Pipstorn

Gå på opdagelse i arkivet
- Klik på billederne