Intro Fra overtro til videnskab Stenalderens grave Besøg gravene Tidstavle Links & litteratur FAQ < Hjem
Aldersro
Als Nørreskov
Arnager
Bigum
Blommenskobbel
Børnehøj
Carlsstenen
Dæmpegård
Frejlev
Glentehøj
Grundtvigsdyssen
Hallebrøndshøj
Hulbjerg
Hulehøj
Hvissehøj
Jens Langknivs Hule
Jordehøj
Jordhøj
Julianehøj
Kjephøj
Klekkendehøj
Knudsskov
Kongehøj
Kong Svends Høj
Korshøj
Listrup
Lundehøj
Lundestenen
Globs beretning
Maglehøj
Mejls
Mutter Gribs Hule
Møllehøj i Hornsherred
Mårhøj
Ormehøj
Ormshøj
Over Jersdal
Pipstorn
Poskær Stenhus
Regnershøj
Rævehøj ved Gørlev
Rævehøj ved Slagelse
Skelde Kobbelskov
Skjerninghøj
Slotshegnet
Snibhøj
Stenseby og Bønnestenen
Tingstedet i Rise
Tjæreby
Troldstuerne
Tustrup
Tvede Skov
Varnæs Tykskov
Vasagård
Vellerup
Ølshøj
Øm
Østrup

Lundestenen

Ved et par ugers intensivt arbejde i sommeren 1939 lykkedes det Nationalmuseets arkæologer at gøre Bornholms største jættestue tilgængelig for offentligheden.


” Nationalmuseet har i de senere Aar vist en betydelig Interesse for de bornholmske Oldtidsminder, og det er ikke nogen ringe Del af Musæets ,,Gravekonto”, der er blevet ofret paa Arbejdet her paa Øen. I denne Sommer har man i første Række interesseret sig for Jættestuen paa Tornegaards Mark i Nylars, bedst kendt under Navnet Lundestenen. Det er Bornholms største Jættestue. For godt en Uges Tid siden kom fire Mand fra Nationalmusæet: Magister Glob, Konservator Raklev og to assisterende Studenter, stud.mag Klindt Jensen, den tidligere Nexøbo, og stud.mag Kunwald, herover for at arbejde paa denne Jættestue” skrev den lokale bornholmske avis, Bornholms Social-Demokrat, i højsommeren 1939.

Egentlig havde Nationalmuseet gennem mange år lovet at restaurere den over 5000 år gamle jættestue. Således havde museumsinspektør Neergaard allerede i 1931 lovet Bornholms Museum at udgrave og restaurere jættestuen, men andre opgaver havde imidlertid trængt sig på. Først i juli 1939 havde Nationalmuseet sendt fire mand af sted til Bornholm for at undersøge Lundestenen.

Som det så ofte er tilfældet med jættestuer, som har stået åbne gennem længere tid, måtte også gravkammeret i Lundestenen først tømmes for jord. Efterhånden som man gravede sig ned gennem jordlagene opdagede man, at der nederst fandtes et velbevaret kulturlag fra jættestuens brugsperiode i bondestenalderen. Undersøgelsen vanskeliggjordes dog af, at der nede i kammeret fandtes et tæt lag af trærødder fra de træer, som stod ovenpå højen. Det lykkedes dog at finde en række forskellige oldsager i dette komplicerede jordlag. Således var der flere spor af knogler, nogle ornamenterede skår fra knuste lerkar, ligesom der hist og her fandtes ravperler, flintflækker, pilespidser og stenøkser. Lundestenen var således rig på oldsager.

Inden Nationalmuseets folk atter forlod Lundestenen, blev dækstenene oven på gravkammeret bragt på plads, ligesom en delvis nedsunken dæksten over indgangen blev løftet op og anbragt over den inderste del af gangen. Arbejdet ved Lundestenen var således hverken kompliceret eller langvarigt, men ved nogle ugers hårdt arbejde lykkedes det at gøre jættestuen tilgængelig.

Videre læsning



- Globs beretning om undersøgelsen af Lundestenen

Fakta om Lundestenen


Der er offentlig adgang til Lundestenen.

Gå på opdagelse i arkivet
- Klik på billederne

Lundstenen i foråret 2007. Foto Jørgen WestphalLundestenen under restaureringen i 1939.Globs grundplan af jættestuen.Ved undersøgelsen fandtes dette ornamenterede lerkar.