Intro Fra overtro til videnskab Stenalderens grave Besøg gravene Tidstavle Links & litteratur FAQ < Hjem
Aldersro
Als Nørreskov
Arnager
Bigum
Blommenskobbel
Børnehøj
Carlsstenen
Dæmpegård
Frejlev
Glentehøj
Grundtvigsdyssen
Hallebrøndshøj
Hulbjerg
Hulehøj
Hvissehøj
Jens Langknivs Hule
Jordehøj
Jordhøj
Julianehøj
Kjephøj
Klekkendehøj
Knudsskov
Kongehøj
Kong Svends Høj
Korshøj
Listrup
Lundehøj
Lundestenen
Maglehøj
Mejls
Mutter Gribs Hule
Møllehøj i Hornsherred
Mårhøj
Ormehøj
Ormshøj
Over Jersdal
Beretninger
Pipstorn
Poskær Stenhus
Regnershøj
Rævehøj ved Gørlev
Rævehøj ved Slagelse
Skelde Kobbelskov
Skjerninghøj
Slotshegnet
Snibhøj
Stenseby og Bønnestenen
Tingstedet i Rise
Tjæreby
Troldstuerne
Tustrup
Tvede Skov
Varnæs Tykskov
Vasagård
Vellerup
Ølshøj
Øm
Østrup

Over Jersdal

Nogle kilometer syd for den sønderjyske by Vojens ligger Over Jersdal, hvor der i 1931 blev undersøgt en gravhøj med to jættestuer.


I sensommeren 1928 havde arkæologen H. C. Broholm kunnet fortælle Nationalmuseets arkæologiske afdeling, at regnen havde været så voldsom i det sønderjyske område, at en bæresten i en af indgangene til jættestuerne i Over Jersdal var skredet ind og spærrede for adgangen ind til det ene gravkammer. Da der også det foregående år var sket flere skader på gravhøjen, foreslog Broholm, at det blev overdraget Nationalmuseets konservator, Gustav Rosenberg, at istandsætte storstensgraven. Over Jersdal-jættestuerne var nogle af egnens mest besøgte fortidsminder, og det ville derfor være en god idé, at klare opgaven så hurtigt som muligt. Der kom dog til at gå et par år, førend arbejdet blev sat i gang.

Først i 1931 blev Rosenberg sendt til Vojens for at restaurere de over 5000 år gamle jættestuer. En af de vigtigste opgaver var naturligvis at genrejse den væltede bæresten i den sydlige jættestues indgang, men under arbejdet i indgangspartiet opdagede Rosenberg talrige skår fra knuste lerkar. Særligt ved randstenene foran jættestuen dukkede talrige skår op, og ved et senere forsøg viste det sig, at kun få af de mange keramikskår kunne sættes sammen. Det var derfor store mængder keramik, som gennem bondestenalderen var blevet deponeret ved jættestuerne. Lerkarrene og deres indhold har i bondestenalderen været gravgaver til de afdøde.

Også i højsommeren 1959 blev der arbejdet på jættestuerne i Over Jersdal, da Nationalmuseets Dorthe Hansen blev sendt til Sønderjylland. Arbejdet i 1959 omfattede blandt andet en oprydningen inde i gravkamrene, hvor affald og overflødig jord blev kastet ud. I de mellemliggende år havde flere vilde dyr gravet adskillige dyregange inde i jættestuerne, så ved samme lejlighed fyldte Dorthe Hansen hullerne til med cement. På samme måde som i 1931 var arbejdet i 1959 ikke særlig omfattende, og det lykkedes hurtigt at bringe jættestuerne tilbage i ordentlig stand, så de atter kunne tage imod de besøgende.

Videre læsning



- Gustav Rosenbergs og Dorthe Hansens udgravningsberetninger

- Breve - Pleje af Over Jersdal i 1939-40

Fakta om Over Jersdal



Der er offentlig adgang til Over Jersdal.

Gå på opdagelse i arkivet
- Klik på billederne

I 1912 var konservator Rosenberg i Over Jersdal.H. C. Broholm opfordrede i 1928, at jættestuen blev istandsat.I begyndelsen af august 1931 sendte Gustav Rosenberg et brev fra Vojens.I 1959 blev konservator Dorthe Hansen sendt til Sønderjylland.