|
|
 |
|
|
|
|
|
 |
Økonomiske og kulturelle fællesskaber
Stationsbyen fortæller historien om livet i de små byer på landet i perioden 1880 - 1950.
Byerne i denne periode voksede hastigt, og især ved nye jernbanestationer gik det stærkt. Befolkningen i de nye byer på landet var en helt særligt blanding af bønder, håndværkere, arbejdere og forretningsfolk. Mange af de sociale, selskabelige og forretningsmssige initiativer, der blev taget, var foreningsbaserede.
Andelsmejerier, andelsbrugsforeninger, andelsmøller og moderniserede håndværksvirksomheder var med til at ændre dagliglivet for landbefolkningen. Man fik gymnastikforeninger, foredragsforeninger, forsamlingshuse og sportsforeninger - og gamle grupper og fællesskaber blev afløst af nye.
Nye byggemåder
Det er Frilandsmuseets mål at bevare gode og repræsentative eksempler på andelstidens og stationsbyernes byggeskik. Stilen og byggematerialerne er meget anderledes end den gamle og traditionelle landbyggeskik, man ellers kan se på museet. Mange af byggematerialerne er fabriksfremstillede, og for mange var det en drøm at få huse, der mindede om købstedernes mere overdådige arkitektur.
Bygningerne fra andelstiden er ved at forsvinde eller bygges om til ukendelighed. Derfor forsker og indsamler museet, mens tid er. Når stationsbyen står færdig, vil den vise butikker, virksomheder og boliger fra industrialiseringens barndom på landet i Danmark.
Stationsbyen har en tidshorisont på 10-15 år, inden den står helt færdig. Alle undersøgelser, hjemtagninger og genopførelser af bygninger i Stationsbyen skal finansieres af fonde eller eksterne, private midler. Arbejdet med Stationsbyen står derfor kun på, når det lykkes museet at rejse penge til det. |
   |
|
