|
|
 |
|
 |

|
|
 |
|
|
 |
|
|
 |
|
|
 |
|
|
 |
|
|
 |
|
|
 |
|
|
 |
|
|
 |
|
|
 |
|
|
 |
 |
 |
Nye danske pengesedler med oldtidsmotiver |
|
 |
|
|
 |
|
|
 |
|
|
 |
|
|
 |
|
|
 |
|
|
 |
|
|
 |
|
|
 |
|
|
 |
|
|
 |
|
|
 |
|
|
 |
|
|
 |
|
|
 |
|
|
 |
|
|
 |
|
|
 |
|
|
 |
|
|
 |
|
|
 |
|
|
 |
|
|
 |
|
Skarpsallingkarret på den nye 50´ er |
|
 |
Da jættestuerne blev bygget omkring 3200 f.Kr., stod pottemagerkunsten på sit højeste. Her blev produceret smuk keramik med komplicerede mønstre, der har krævet stor viden og erfaring. Lerkarret fra Skarp-Salling i Nordjylland er et af de fineste eksempler på keramisk formgivning og dekoration, som vi kender fra stenalderens Danmark. Lerkarrene blev brugt ved begravelser som offergaver til de døde eller højere magter. Se Skarpsallingkarret i 3D på temasiten "Møder med Danmarks oldtid" Læs artikel om Skarpsallingkarret |
 |
Hindsgavldolken på 100 kr. sedlen |
|
 |
Det fornemste eksempel på dolktidens flintteknik er den 29,5 cm lange flintdolk, som omkring 1867 blev fundet på øen Fænø i Lillebælt. Dolken kaldes "Hindsgavldolken", fordi øen hørte til godset Hindsgavl. Typen kaldes ”fiskehaleformet” på grund af grebets facon. Dolken er fra slutningen af stenalderen, ca. 1900-1700 f.Kr., og efterligner metaldolke. Den fremragende flintteknik viser, hvor meget flintsmeden anstrengte sig i konkurrencen med metalvarerne, som snart kom til at udkonkurrere det gamle flinthåndværk. Læs mere om Hindsgavldolken og zoom ind på dens fine detaljer på temasiten "Møder med Danmarks oldtid"
|
 |
Bæltepladen fra Langstrup på 200 kr. sedlen |
|
 |
Det har været en velhavende kvinde, der har båret den usædvanlig store bælteplade fra Langstrup i Nordsjælland. (Her lå den i en mose sammen med to spiralformede armbånd og en kniv af bronze.) Med sine 28 cm i diameter – samme størrelse som en pizza – er det den største, komplette bælteplade, som endnu er fundet fra ældre bronzealder, mere præcist ca. 1400 f.Kr. Pladens utroligt nøjagtige cirkelmønstre og spiraler er typiske motiver på bronzealderens skinnende flader. Se bæltepladen fra Langstrup og zoom ind på dens detaljer på temasiten "Møder med Danmarks oldtid" |
 |
Bronzespanden fra Keldby på 500 kr. sedlen |
|
 |
Bronzespanden fra Keldby på Møn blev fundet ved pløjning i begyndelsen af 1800tallet. Den er elegant formet og blev formentlig fremstillet i det 4. eller det tidlige 3. århundrede f.Kr. Den har været på en lang rejse, sikkert ad ældgamle ruter gennem Europa. Den eksotiske ornamentik og formen har tydelige græske forbilleder, så spanden kan være fremstillet i Makedonien eller ved Sortehavet.
|
 |
Solvognen på 1000 kr. sedlen |
|
 |
Da der i september 1902 første gang blev pløjet i Trundholm Mose på Vestsjælland, stødte ploven på noget. Op af jorden dukkede en solskive og en hest, som begge var sat på hjul. Solvognen er fremstillet i ældre bronzealder, ca. 1400 f.Kr. Den fornemme spiralornamentik, som pryder den gyldne solskive, afslører dens nordiske herkomst. Solvognen viser forestillingen om, at solen på sin evige rejse blev trukket af en guddommelig hest. Solvognen er Nationalmuseets hjørnesten og er blevet symbol på hele Danmarks forhistorie. Læs mere om Solvogen, rotér og zoom i 3D eller se video med museumsinspektør Flemming Kaul på temasiten "Møder med Danmarks Oldtid" |
 |
|