|
|
 |
|
|
|
Vølven fra Fyrkat
- og hendes gravgaver
I perioden 2. december 2009 og en måned frem vises Fyrkat-vølvens gravgaver i to montrer i Nationalmuseets forhal (biograf-foyeren). Anledningen er udgivelsen af ”Nationalmuseets Arbejdsmark” for 2009, der bl.a. indeholder en artikel om Fyrkat-kvinden.
|
|
|
|
 |
Siden graven med kvinden blev udgravet af Nationalmuseet i 1955, har kvinden fra Fyrkat vakt undren – var hun en rig kvinde, eller var hun en slags præstinde, eller var hun virkelig en vølve – vikingetidens spåkone?
Engang i 900-tallet, i årtierne omkring kristendommen officielle indførelse i Danmark, gravlagdes en kvinde ved borgen Fyrkat. Hun blev lagt i en vognkasse, som blev løftet ned fra hjulene.
Nogen almindelig kvinde var hun næppe. Hverken dronning eller stormandsfrue, men alligevel noget helt særligt, med sølvringe på to af tæerne, og med gravgaver, der er ud over det almindelige. Mærkelige, ikke nødvendigvis kostbare, smykker. Et skrin med lås. En skål, som måske har den indeholdt sminke, der har kunnet give hendes ansigt en hvid dækkende farve.En skindpung med frø fra bulmeurt, som kan bruges til at fremkalde hallucinationer. Det mest sigende fund var dog resterne af en stav af jern og bronze. Denne stav antyder den åndelige særstilling, som kvinden har haft for sin samtid. Staven kan nemlig tolkes som en slags trolddomsstav, anvendt ved rituelle seancer. Sådanne stave menes at have indgået i Vølvernes udøvelse af shamanisme, hvor de ved hjælp af forskellige redskaber lod sjælen rejse ud af kroppen.
En kvinde, som udøver magi, er selv magisk. Genstande, brugt til ritual magi, er magiske genstande. Fyrkat-kvindens gravgods er sådanne ”trylleriske” genstande. Hun har værdsat dem højt, de har været strengt personlige, og hendes samtidige har betragtet dem sådan og har måske endog tillagt dem magiske kræfter. Overnaturlige kræfter, der kun kunne styres af kvinden.
De magiske genstande kan ses på Nationalmuseets udstilling. |
  |
|
