Nationalmuseet - retur til forside Indeks Oplæsning Kontakt Presse & nyt English Deutsch

Pressemeddelelser
Pressefotos
Presseklip
Blogs og RSS
Facebook, YouTube, m.m.
Brugerne synes...
Nyhedsbreve
Kontakt Presse
Downloads
Pressearkiv

En trotro bumler ind på Nationalmuseet







4. februar 2010


Fra den 5. februar vil en gammel og skriggrøn minibus fra Ghana pryde Nationalmuseets forhal i forbindelse med museets Ghana-tema.


Nationalmuseet får besøg af en trotro fra Ghana. Der er langt fra den eksotiske trotro til de busser, der kæmper sig gennem de snedækkede danske veje i dag. Faktisk ligner den slet ikke det, vi kender som offentlig transport. Den er både mindre og meget ældre end danske busser, og så er den læsset til randen med mennesker, gryder, kurve og sække, når den skramler rundt på vejene i Ghana.
En trotro er en ghanesisk minibus. Og netop den trotro, der med Falcks hjælp kommer på besøg på Nationalmuseet, har flere gange dagligt bumlet rundt i det indre Accra. I de tidlige og kolde morgentimer blev trotro’en stille og roligt fyldt op med 19 mennesker, der skulle transporteres på arbejde. Og den kørte ikke før, at samtlige sæder var besat.

Billig bus

Trotro’en fik oprindeligt sit navn, fordi den mindste møntfod i Ghana tidligere hed en ‘tro’. Eftersom minibussen var en billig transportform, blev den i folkemunde hurtigt døbt trotro.
Nationalmuseet købte denne gamle trotro fra 1973 i februar 2008. Den er fragtet til Danmark og Falck har hjulpet med at trille den ind i forhallen på museet.

Februar er Ghana-måned

Minibussen er et af blikfangene fra Nationalmuseets Ghana-tema i februar, hvor man blandt andet kan opleve en ghanesisk ’Trash Art’ kunstner og 3000 tomme is-poser, se is-handlerens budcykel, høre om en tidligere dansk slaveplantage, den fælles kulturarv, pinsekirker, udviklingspolitik, migranter der trodser Sahara, moderne ghanesisk litteratur og tusindårige arkæologiske fund eller komme en tur til damefrisør på ghanesisk vis!

Ghana-temaet er en del af Nationalmuseets Ghana Initiativ, der er et samarbejdsprojekt, som skal undersøge Danmarks og Ghanas fælles kulturarv og formidle kapitler fra vores fælles historie

Yderligere oplysninger

Pressekontakt: Jesper Thomas Møller, 40 92 30 06, jesper.thomas.moeller@natmus.dk eller Mads Due Anker, Mads.Due.Anker@natmus.dk

Læs mere om alle Ghana-arrangementerne