|
|
 |
|
|
|
Mønterne moderniserede Danmark |
|
17. februar 2010 |
|
 |
Den danske stat udviklede sig hastigt i store dele af 1800’tallet. Industrisamfundet buldrede af sted ved hjælp af store teknologiske fremskridt, og infrastrukturen blev udbygget med telegrafvæsen, jernbane, dampmaskiner etc. To møntsteders produktion dannede grobund for den finanssektor, vi kender i dag.
Det er en af konklusionerne i Michael Märchers ph.d.-afhandling om det danske riges to møntsteder i København og Altona ved Hamborg fra 1813-73.
Finanssektoren etableres
Moderniseringen af det danske møntvæsen var en af forudsætningerne for, at staten kunne udvikle sig økonomisk og derved opnå de store fremskridt, der kendetegner store dele af det 19. århundrede. Det nye og moderne møntvæsen var nemlig en af grundpillerne i skabelsen af det danske bank- og kreditvæsen, der bredte sig og dannede grundlag for øget handel og vækst.
Fra at der næsten ikke var banker og kreditinstitutioner i begyndelsen af 1800’tallet, udviklede nutidens finanssektor sig fra 1840-50’erne, og den sikrede en stabil økonomisk vækst.
På den måde var møntvæsenet et vigtigt stykke infrastruktur til at udbygge staten med.
Samlede kongeriget
Man har lavet mønter i Danmark i de sidste 1000 år. Tidligere blev de præget i flere af landets større byer på mindre værksteder, der forsynede dele af riget med mønter.
Men i 1800-tallet revolutioneredes måden, hvorpå man slog mønterne med en storstilet fabriksdrift med dampmaskiner. Det betød, at staten nu kunne forsyne hele befolkningen med ensartede mønter – helt ud til bondemanden på marken. Det gjorde også handelen med blandt andre englænderne nemmere, da de nu kunne være sikre på de danske mønters værdi.
Samtidig fungerede mønternes motiver som en form for massekommunikation til borgerne med budskabet om et samlet kongerige i en tid med spændinger omkring Slesvig-Holsten.
Moderne møntvæsen
I den første tredjedel af 1800-tallet var det danske møntvæsen et af de mest moderne i verden. Det danske møntvæsen var blot det tredje i verden, hvor prægningen af mønter skete ved hjælp af dampkraft. De mange nye teknikker var hentet til landet fra England og Tyskland.
Michael Märcher:
Født i 1979 i Silkeborg
Cand.mag. i Historie & Museologiske Studier fra Aarhus Universitet
Ph.d. fra Københavns Universitet.
Michaels ph.d.-stipendium var finansieret af Danmarks Nationalbank, og han havde under det sin daglige arbejdsplads på Den kgl. Mønt- og Medaillesamling, Nationalmuseet.
Michael er nu museumsinspektør på Den kgl. Mønt- og Medaillesamling, se omtale på museets blog Runer og mønter: http://runer-moenter.natmus.dk/ny-inspekt%c3%b8r-pa-m%c3%b8ntsamlingen/
Kontakt:Museumsinspektør Michael Märcher, , 33 47 31 13 Kommunikationsassistent Mads Due Anker, , 33 47 30 07
|
|
|
