|
|
 |
|
|
|
16. marts 2010 |
|
 |
Efter at have været lukket i nogle år er nordborummet om de grønlandske vikingebebyggelser i Grønland genåbnet i ny og opfrisket moderne udgave i Danmarks Middelalder & Renæssance.
I løbet af 1900´erne afgav Danmarks Middelalder & Renæssance en nordbogenstande til Grønlands Nationalmuseum & Arkiv i Nuuk. Tomme beslag, hvor der havde siddet genstande, der var sendt til Grønland, og almindelig slidtage af den gamle udstilling gjorde det nødvendigt at nyopstille samlingen. Nye genstande, der ikke tidligere har været udstillet, er fundet frem fra magasinerne som erstatning for dem, der er sendt til Grønland, og forskningsresultater fra de seneste års arkæologiske arbejde i nordbobygderne i Grønland er inddraget i den nye udstilling.
Nordborummet ligger i forlængelse af udstillingsrummet med Kirkeudstyr fra 1050 til 1350, hvor der er udstillet pragtting af hvalrostand, blandt andet Gunhildkorset. Hvalrostanden kan meget vel stamme fra Grønland. Helt sikkert er det, at narhvalstanden i bispestaven fra Roskilde Domkirke fra ca. 1300 er fra Grønland.
I første del af nordboudstillingen fortælles som noget nyt om nordboernes fangstture til det nordlige Grønland, hvor de indsamlede tand fra hvalros og narhval til salg i Nordeuropa. Som før er en stor del af udstillingen helliget hverdagen i nordbobygderne – om nordbogårdene og deres udstyr og husdyrholdet og andre gøremål i tilknytning til livet på gården. Her indgå ny viden erhvervet gennem de seneste års arkæologiske undersøgelser i Grønland.
Kirken er blandt andet repræsenteret ved den smukke bispestav af hvalrostand, som blev fundet i en grav i bispekirken i Gardar i 1926. Mere ydmyge er de ofte smukt udskårne trækors, som er fundet i gravene med i døde på kirkegården på Herjolfsnæs.
Fra kirkegården på Herjolfsnæs stammer også de berømte middelalderdragter, hvoraf nogle af de bedst bevarede er udstillet. Udstillet er også en kopi af en af Herjolfnæs-dragterne. Her har publikum mulighed for at se dragternes, som de oprindeligt så ud, blandt med plantefarvede kanter.
Som noget nyt er der fokus på nordboernes sprog og skrift. Genstande med enkeltruner og længere tekster er hyppige i nordbobygderne – og er i disse år emnet for et større forskningsprojekt om grønlandske runeindskrifter.
Med lån fra Etnografisk Samling af nordbogenstande fundet på Thule kulturens bopladser belyses – ligeledes som noget nyt – afslutningsvist kulturmødet mellem de to befolkninger.
|
|
|
