Denne sommer drager arkæologer fra Nationalmuseet for femte og sidste gang til Sydgrønland for at gå i nordboernes fodspor. I år vil forskerne som noget nyt forsøge at bruge en georadar til at identificere nye fund, så man i de kommende år kan komme nærmere svaret på, hvordan nordboerne opretholdt livet i det til tider barske grønlandske klima, og måske i sidste ende hvor de egentlig blev af.
Nordboerne kom til Grønland fra Island i slutningen af 980’erne og de tog kristendommen med sig. Foruden kristendommen tog nordboerne også en klar og stærk identitet med sig. De var nemlig bønder, der især levede af deres kvæg. Derfor blev de hårdt ramt af klimaændringer, der betød, at de med tiden blev mere og mere afhængige af sæler og andre marine ressourcer.
Det er blot nogle af de resultater, forskningsprojektet om ressourceudnyttelse, kultur og identitet i Nordatlanten allerede har kastet af sig. Men flere er på vej.
Forsøg med georadar
For det er femte og sidste sommer, at holdet under ledelse af seniorforsker Jette Arneborg fra Nationalmuseet, tager til Sydgrønland for at lave arkæologiske undersøgelser i nordbobygderne, og derefter skal resultaterne analyseres.
Som noget nyt samarbejder forskningsholdet i år også med et hold fra Boston, der vil undersøge, om det er muligt at anvende georadar til at identificere fortidslevn under jordoverfladen i Grønland. Det har holdet tidligere gjort på Island, hvor jorden dog ikke er ligeså hårdfør, som den grønlandske. Lykkes det at benytte georadaren, håber forskningsholdet, at man kan registrere endnu flere ruiner end de omkring 550, man allerede har fundet.
Stædige bønder
Selvom der kom til at stå sæl på menuen næsten dagligt, flyttede nordboerne ikke ud og bosatte sig ved kysten som Inuitterne, den anden kultur, der slog sig ned i Grønland, for at komme nærmere på sælerne. I stedet fastholdt de deres identitet som bønder, og skiftede de krævende køer ud med mindre krævende får og geder, samtidig med at de tog på sæljagt.
Svaret findes i møddingen
Sommerens arbejde vil koncentrere sig om undersøgelser i en mødding ved en gård i Tatsip Ata, samt fortsatte undersøgelser af en kirke og kirkegård ved Innoqquaassaq i Igaliku Kujalleq. Her har holdet blandt andet tidligere fundet de skeletter, der har ledt til et af de mest opsigtsvækkende resultater i projektet hidtil. - Nemlig af nordboerne ikke var af ren nordisk oprindelse, men at kolonisterne var en blanding af nordiske folk og folk fra Irland og Skotland.
Udgravningerne foretages i et samarbejde med City University of New York, og udover deltagere fra Nationalmuseet i København samler sommerens undersøgelser deltagere fra Grønland, USA, Canada, England og Polen.
Undersøgelserne finansieres af National Science Foundation, det amerikanske forskningsråd, og Kommissionen for videnskabelige undersøgelser i Grønland og er et projekt under Det Internationale Polarår.
Yderligere information
Undersøgelserne finansieres af National Science Foundation, det amerikanske forskningsråd, og Kommissionen for videnskabelige undersøgelser i Grønland og er et projekt under Det Internationale Polarår, samt en del af Nationalmuseets store forskningssatsning ’Nordlige Verdener’.
Seniorforsker Jette Arneborg, 33 47 34 41,
Pressekontakt: kommunikationsassistent Mads Due Anker, 33 47 30 09,
|
   |
