Nationalmuseet - retur til forside Indeks Oplæsning Kontakt Presse & nyt English Deutsch

Pressemeddelelser
Pressefotos
Presseklip
Blogs og RSS
Facebook, YouTube, m.m.
Brugerne synes...
Kontakt Presse
Downloads
Pressearkiv
Nyhedsbreve

Fra Væltepeter til Røvskubber





Premiere
Første cykelspil på Brede Værk nogensinde!
10 - 15. juli på Brede Værk, samt 17. – 22. juli på Frilandsmuseet – gratis.  

4. juli 2010


Museet for industrikultur Brede Værk præsenterer:  En sprudlende ny forestilling i stumfilmsgenren. Prøv også selv en væltepeter!



På originale cykler fra det 19. og 20. århundrede viser vi den forenklede og komprimerede fortælling om, hvordan væltepeteren udviklede sig til den lave ”safety” med dæk, kædetræk og affjedret sadel.  Museet har tillige lånt tre helt nye væltepeter-cykler, som publikum selv kan prøve kræfter med efter forestillingen

Historien om en opfindsom cykeldandy


Skuespiller Casper Crump er den entusiastiske elev på et mindre cykelværksted.
Den unge cykelentusiast er fuld af idéer og bliver ved med at komme op med nye forslag til, hvordan cyklerne skal være. Eleven finder konstant på nyt og forbedrer på hver cykelmodel – men mester (Kristian Høgh Jeppesen) er svær at overbevise. Vi ser først eleven som en livsnydende ”dandy”, der flirter fra sin høje sadel. Siden ligger han næsten vandret på en tykt polstret sofacykel, og endelig sætter han motor på køretøjet og drøner af sted på den såkaldte ”røvskubber”.
 
Cyklerne i spillet er originale:
En væltepeter fra 1878
En safety model ”Dürkopp” anno 1889
En ”sofacykel” fra 1935 og en motoriseret cykel, såkaldt ”røvskubber” fra 1954.
Desuden har museet lånt tre helt nye væltepeter-cykler, som publikum frit kan prøve kræfter med efter forestillingen – på eget ansvar. Læs mere om stykket, om cyklerne og om industrialiseringen her på www.bredevaerk.natmus.dk
 
Se spilletider m.v. nedenfor - for yderligere information kontakt venligst:
Museumsinspektør Signe Lykke Littrup, tlf. 50 76 04 83,
Eller Marketingskoordinator Jesper Thomas Møller, tlf. 33 47 30 06
 

Spilletider:


Brede Værk i Slusegården, 10 – 15. juli lørdag-søndag, samt tirsdag-torsdag kl. 12 (OBS: lukket mandag),          
Frilandsmuseet ved Smedjen, 17. – 22. juli, lørdag-søndag kl. 12.30 tirsdag-torsdag kl. 11.30 og lørdag-søndag kl. 12.30 (OBS: lukket mandag).  
Fri entré begge steder.
 

Medvirkende:

Casper Crump og Kristian Høgh Jeppesen
Instruktion: Peter Darger
Musisk akkompagnement: Klaver
Koncept: Signe Lykke Littrup og Peter Darger

Varighed:

15 minutter

Pressefotos:


Henning. D. Bærendtsen
 

Adresser:


Brede Værk, I. C. Modewegsvej, 2800 Kgs. Lyngby
Frilandsmuseet, Kongevejen 100, 2800 Kgs. Lyngby


Brede Værks første cykelspil: dandyen troner på sin væltepeter - fuld af gode ideer til cyklens udvikling