Nationalmuseet - retur til forside Indeks Oplæsning Kontakt Presse & nyt English Deutsch

Forsknings- & Formidlingsafdelingen
Center for Strategi og Administration
Center for Formidling
Bibliotekstjenesten
Danmarks Oldtid
Danmarks Middelalder og Renæssance
Danmarks Nyere Tid
Etnografisk Samling
Antiksamlingen
Frilandsmuseet
Frihedsmuseet
Musikmuseet
Jelling-projektet
Bevaringsafdelingen: Konservering og restaurering
Drifts- og Administrationsafdelingen
Opgaver, mål og historie
Direktion
Medarbejdere
Job
Selvbetjening
Bevillinger og fonde
Privatlivspolitik

Antiksamlingen


Kontakt:
Antiksamlingen
Frederiksholms Kanal 12
DK - 1220 København K
Tlf: +45 3347 3131
Fax: +45 3347 3309 


Link til udstillingen


Målsætning


Det er Antiksamlingens mål :
  • at tilvejebringe ny viden om Middelhavslandenes oldtidskulturer
  • at bidrage til den kulturhistoriske bevidsthed gennem tilgængeliggørelse, bearbejdning og pleje af samlingerne, og således formidle en forståelse af Middelhavslandenes oldtid som en væsentlig del af verdens kulturer
  • at indsamle genstande således at samlingens stærke sider styrkes og svage suppleres ·
  • at deltage i internationalt samarbejde omkring forsknings-, samlings- og formidlingsprojekter

Hovedopgaver


Nationalmuseets Antiksamling rummer arkæologisk materiale fra oldtidskulturerne i Middelhavslandene, Ægypten og Mellemøsten og er den eneste samling af sin art i Danmark i offentlig eje. Samlingen har rødder i 1600-tallet i Det kgl. Kunstkammer og omfatter i dag Christian VIII's 'particulære arkæologiske Cabinet', de antikke genstande fra Kunstmuseet i Dronningens Tværgade, materiale fra danske ekspeditioner til Rhodos og Nordsyrien samt en række erhvervelser i form af gaver fra fonde og privatpersoner. Det samlede genstandsmateriale tegner et billede af kulturerne omkring Middelhavet fra de ældste tider til Romerrigets opløsning omkring 700 e.Kr.

Antiksamlingens udstillingsareal i Prinsens Palais er på ca. 1400 kvm og omfatter afsnit om Ægypten, Grækenland, Romerriget, Cypern og Den nære Orient.

Antiksamlingen spiller en central rolle i forskning og formidling af Middelhavslandenes kulturhistorie og kunst i Danmark. Den er udgangspunkt for en række forsknings- og formidlingsprojekter og indgår gennem deltagelse i internationale udstillinger og projekter i det internationale forskningsmiljø.

Antiksamlingens fastansattes faglige ekspertise omfatter den græsk-romerske verden og Levanten, hvorimod på det ægyptologiske/mellemøstlige område i de senere år har måttet dækkes ved kortvarige vikariater eller projektansættelser af kandidater.