Lykke, lighed og barnevogne uden opsyn
På denne engelsksprogede rundvisning får du indblik i de værdier og vaner, der har formet danskerne gennem de sidste 200 år. I en hyggelig stue, på cykelstien og i kærligheden til dronningen og Dannebrog. Følg med din lokale guide og få historien om danskerne indefra.
Praktisk
- Rundvisningen foregår kun på engelsk
- Den varer 1 time
- Vi mødes i forhallen
- Billetten gælder som entrébillet til museet samme dag
1.
Hyggen bor derhjemme
Tænd et stearinlys, læg teposen i koppen og træk slumretæppet over dig. Nu er der rigtig hyggeligt! Hygge er en pause fra verden, et fristed til nærvær og ro. Hygge er noget, vi deler med dem, vi kender allerbedst – og kun dem. For danskerne er et meget privat folkefærd. Vi lukker ikke alle og enhver ind i vores hjem. Men her må du træde ind i en dansk stue fra 70'erne, og prøv at mærke hyggen sprede sig.

2.

Danskerne stoler på hinanden
Så meget, at børn sover i barnevognen udenfor caféer, mens forældrene sidder indenfor. En dansk mor har engang måttet ruske tremmer i fire dage for at sætte barnevognen på gaden i New York. Tillid er også limen i det danske velfærdssystem, når vi betaler skatter til staten. Vi deler risiko, regning og ret til hjælp. Fra barsel til pension, skole til sygeseng.


Hvad smager Danmark af?
Sammen med Hansen Is har vi prøvet at fortælle historien om Danmark i en is. Det er rødgrød med fløde og lakridsstykker. Fås kun på Nationalmuseet og vores andre besøgssteder.