På sporet af kulturens rødder
3. Sal -
Undersøg de gamle kulturer, hvis ideer stadig lever videre i dag. For rødderne fra Ægypten, Mellemøsten, Grækenland og Rom spreder sig længere ud, end vi nok lige går og tror.
Hvor tæt er du på menneskene fra fortidens store kulturer? Find ud af det i "Antiksamlingen" på 3. sal.
Højdepunkter fra antikken
1.
Folket tager magten
Hvem bør bestemme i et samfund? De rige? De kloge? De stærke?
For over 2.500 år siden kom der et svar fra Athen: folket selv. Ikke kun de rige, men også pottemageren og tømreren. Alle frie, mandlige borgere kunne foreslå love, diskutere og stemme. Det kaldte de demokrati – folkemagt – og ideen bredte sig til hele den græske verden.
Senere forsvandt demokratiet, da romerne tog magten. Men tanken levede videre. I århundreder mest som et skræmmebillede, men med tiden blev den en inspiration for de demokratier, vi kender i dag.
Kentaurhoved fra Parthenon i Athen
2.
Amulet af flodhestetand - Mellemste Rige, ca. 2060-1785 f.Kr.
Flodhesten vogter over fødslen
En fødende kvinde og et nyt barn. Et stærkt, men også skrøbeligt øjeblik. I oldtidens Ægypten søgte kvinder styke hos en særlig gudinde. Amuletten her, udskåret i flodhestetand og udsmykket med krokodiller, frøer og ildspyende flodheste, gav magisk beskyttelse.
En trussel, skrevet med hieroglyffer, advarer om, at enhver fjende, der kommer for tæt på, får hovedet skåret af! Gudinden Taweret, afbildet som en drægtig flodhest med løvepoter og krokodillehale, stod som vogter over kvinder i fødsel og deres spæde børn.
Amulet af flodhestetand - Mellemste Rige, ca. 2060-1785 f.Kr.
Billedgalleri
1 / 2
En sanger fra Ægyptens største tempel
Kvinden Di-mut-shep var sanger og præst i det mægtige tempel for guden Amon. Hun var en del af Ægyptens elite, og udvalgt til at tjene guderne. Sang og musik gjorde guderne tilfredse, og holdt kaos på afstand.
2 / 2
Genbrugstøj i døden
I døden blev hun pakket ind i genbrugt tøj - tunikaer og sjaler - som måske har tilhørt hende selv. Tekstil var kostbart, da alt blev lavet i hånden. Gik det i stykker, så blev det lappet og til sidst brugt til mumierne.
3.
I Mesopotamien var internettet noget på lertavler
Hvem skylder hvem? Et opløst ægteskab, salget af et hus, en madopskrift, en liste over fede får. Ved at presse små streger ind i blødt ler holder skriverne styr på fællesskabets mellemregninger.
Det er i Mesopotamien for 5.000 år siden, at vi finder verdens ældste, kendte skriftsystem: kileskriften. I starten blev den brugt til at holde styr på regnskaber. Senere blev skriften til fælles hukommelse for alt mellem himmel og jord.
Lertavle med sumerisk indskrift, ca. 2300 f.Kr.
4.
Atleter på vinkar fra Athen, ca. 470 f.Kr.
Idræt er 2.500 år med blod, sved og ære
Benene skriger stop. Løberen vælter ind over målstregen. De stærkeste og hurtigste græske atleter kæmper om sejren ved De Olympiske Lege. De bedste er byernes helte og ungdommens idoler.
Men en sejr kræver flittige besøg på træningsanlægget. Nøgne, indsmurt i olie og sand, træner længdespringeren, spydkasteren og diskoskasteren til lyden af fløjtespil igen og igen.
Atleter på vinkar fra Athen, ca. 470 f.Kr.
5.
Etruskerne trådte de stier, romerne gjorde til veje
En handelsmand går gennem bjerglandskabet 500 år f.v.t. På den ene side har han byen og på den anden side dødebyen. Døde etruskere ligger begravet og vidner om det grundlag, som de romerske samfund bygger videre.
Alle veje fører til Rom. Fra nord skal du først gennem Toscana. Her levede de farverige etruskere cirka 500 år f.v.t. og formede nogle af de veje, som romerne byggede videre på. Måske har denne etruskiske sandal betrådt nogle af de stier for 2.500 år siden.
Et par bronzesandaler, 500-300 f.Kr.
6.
Buste af Augustus,
Europas første supermagt
Jorden ryster. Med taktfaste og målrettede skridt bevæger den romerske hær sig mod nye landområder i kejserens tjeneste. Romerne samler et mægtigt rige på tværs af tre kontinenter, og med romerne følger ensrettede storbyer af sten med bygninger dedikeret til guder, underholdning og administration. På byernes pladser rejses statuen af den evigt unge og idealiserede kejser Augustus. Hugget i sten står han som et evigt symbol på Roms politiske dominans. Se ham selv – kejseren, der mestrede spin.
Buste af Augustus,