Man - Søn10:00 - 17:00

Dagsbillet

Under 18 årGratis
Voksen140
Gruppe (10+ per.)125

Populære søgninger

1.-3. sal -

Fra vikinger til velfærdssamfund. Fra enevælde til demokrati. Danmarks historie er en fortælling om svimlende forandringer, svigende nederlag og spektakulære sejre.
Se de genstande, der vidner om alt det, som har formet os. Tre udstillinger, der formidler én danmarkshistorie: "Danmarks Oldtid", "Danmarks Middelalder og Renæssance" og "Danmarkshistorie 1660-2000". Du begynder på tundraen i stenalderen, og vi slipper dig i det ydre rum.

1.

Før slagteren skaffede kødet, måtte de selv gøre det

En knækket kvist. Lidt afføring. Spor efter spor leder jægerne og deres hunde til det næste måltid gennem den tætte skov for 9000 år siden. Med bue og pil nedlægger de dyr, der er større end dem selv: elge, bjørne og mægtige urokser. I udstillingen Danmarks Oldtid kan du stå ansigt til ansigt med uroksen og forestille dig, hvis det to meter høje dyr kom buldrende imod dig.
Uroksen

2.

En tro på Gud eller bare en god handel?

Poppo holder det rødglødende jern i sin nøgne hånd. Harald Blåtand ser til – forundret, måske frygtsom. Er det Poppos kristne Gud, han frygter, eller den tyske kejsers overlegne hær, der står truende ved grænsen? Ifølge historien lader kongen sig døbe og gør dermed Danmark kristent. Se scenen gengivet på Tamdrup-pladerne i udstillingen "Danmarks Middelalder og Renæssance".
En tilfældig opdagelse
1 / 3
En tilfældig opdagelse
Det var en tilfældighed, at Guldhornene bliver Danmarks nationalsymboler. Faktisk snubler Kirsten Svendsdatter over det ene på en mark i 1639.
Hvad er egentlig dansk?
2 / 3
Hvad er egentlig dansk?
Landets kunstnere grubler over, hvad der er danskhed? Svarene er ikke lige til. Det er nødvendigt at finde noget at gribe efter, når 1800-tallet er arret af nederlag og tab. Og her hjælper Guldhornene.
To guldhorn. En guldalder.
3 / 3
To guldhorn. En guldalder.
Guldhornene bliver et symbol på Danmarks storhed. En storladen og sagnomspunden fortid, hvor fyrster i 400-tallet måske skåler i dem. Se dem i udstillingen “Danmarks Oldtid”.

3.

Tør du ofre dit hoved for friheden til at tale og tænke?

Hak. Hovedet skilles fra kroppen. Johann Friedrich Struensee er død, henrettet for majestætsfornærmelse og underslæb. Franske tanker om frihed tiltrak danske følgere og fjender. Struensee omfavnede disse ideer og såede de første korn i form af spæd ytringsfrihed og afskaffelse af tortur, inden hans kongelige affære ødelagde det hele. Se øksen, som Struensee blev halshugget med i udstillingen “Danmarkshistorier 1660-2000”.

4.

Du skal ikke lave det samme som dine forældre

Bondedatteren får nu muligheder for at tilegne sig viden på en højskole. N.F.S. Grundtvigs ide om at bonden skal være borger åbner døre for fremtiden. 1800-tallet er et “valgets århundrede”, hvor mange griber chancen og bliver oplyste borgere på et højskoleophold. Og med en lille sølvpil på din jakke kan du vise, at du har mødt nye mennesker og slået kulturelle rødder. Se en af pilene i udstillingen ”Danmarkshistorier 1660-2000”.

5.

Giver du tiggeren mad, selvom han bryder loven?

Maven rumler. Han tigger om mad, selvom det er ulovligt. Manden frygter at ende på fattiggården, hvor der venter hårdt arbejde og ingen borgerrettigheder. I begyndelsen af 1900-tallet er velfærdssamfundet, som vi kender det i dag, ikke opfundet. Der er kun fattighjælp til de få og den ydmygende fattiggård. Først i 1933 indfører politikerne en lov, der sikrer alle ret til hjælp, når sygdom, arbejdsløshed og ulykker rammer. Se en tigger i øjnene ved maleriet En Sulten ved Døren i udstillingen ”Danmarkshistorier 1660-2000”.

6.

Ligestilling er historien om regler, religion og rosa piller

Hver morgen trykker piger den lyserøde pille ud af folien. For den lille pille kan forme fremtiden: Valget mellem at blive ung mor eller forblive ung pige. P-pillen har været et skridt på vejen mod ligestilling mellem kønnene, ligesom kvinders stemmeret og adgang til arbejdsmarkedet. Se en af de små pakker i udstillingen ”Danmarkshistorier 1660-2000”, som gjorde det muligt at adskille seksualitet og moderskab
7

Vigtige genstande fra Danmarks historie

Egtvedpigen
Andreas Mogensens rumdragt
Runesten fra Jelling
Solvognen
Kors
Gundstrupkedlen

Åbent i dag
10:00 - 17:00


Entrébillet
  • Under 18 år
    Gratis
  • Voksen
    140
  • Gruppe (10+ per.)
    125

Billetten er gyldig i 1 år fra købsdato

Køb årskort
Få adgang til alle museets udstillinger og masser af fordele året rundt. Køb årskort
Se rundvisninger
Vælg imellem flere spændende rundvisninger og få adgang til alle museets udstillinger.Book rundvisning

Danmarks mest fascinerende historier

Forstår du dengang, forstår du det samfund, du lever i i dag. Spoler vi tiden tilbage, er der nemlig mennesker, dramaer, konflikter og katastrofer, der ligner os og nu. Sammen med nogle af landets dygtigste historikere og arkæologer dykker museumsinspektør Jeanette Varberg ned i historier, som giver dig ny forståelse og nye perspektiver – og ikke mindst en gribende historie om vores forfædres liv.

Hvad smager Danmark af?

Sammen med Hansen Is har vi prøvet at fortælle historien om Danmark i en is. Det er rødgrød med fløde og lakridsstykker. Fås kun på Nationalmuseet og vores andre besøgssteder.

Køb et årskort

Nåede du ikke alle etager? Kom tilbage med et årskort - det kan allerede betale sig ved dit næste besøg.

Kan vi gå på toilettet i 1700-tallet skøre mode?

I 1700-tallet skulle kvinderne have smal talje og brede hofter. Korsetter og puder på hofterne var en vigtig del af "undertøjet", der gav den rette figur. Men kan man få en almindelig hverdag til at fungere i det? I denne episode af TEST HISTORIEN tager Mia fra Kronborg Slot og værten Troels på picnic som Caroline Mathilde og Struensee i jagten på at forstå den skøre mode.

Decorative image

Fascinerende fortællinger fra Danmarkshistorien